Hvad har jeg i køleskabet
Perfekt
til mange

Alt-i-én boller i karry med blomkålsris

Alt-i-en boller i karry har grøntsager og karry i både fars og sovs. Med blomkålsris er der ekstra mange grøntsager i retten. Kombinationen af havregryn som bindemiddel i farsen, kødet, bælgfrugterne og persillen gør det nemmere for dig at optage jern og zink fra måltidet. Det kaldes kødfaktor. Den aktiveres ved en lille mængde kød i måltidet. Her er det ca. 50 g pr. person.

Forberedelsestid
1 time
Antal personer
5 pers.

Ingredienser

Karrysauce

  • 1 løg, 100 g
  • 1 æble, 125 g
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk karry
  • 1 spsk mangochutney
  • 1 dl røde linser
  • 2 dl madlavningsfløde, 8%
  • 6-7 dl kogevand fra kødboller
  • 2 tsk salt
  • Peber

Kødboller

  • 1 gulerod, ca. 75 g
  • 1 løg, ca. 100 g
  • ½ æble, ca. 60 g
  • 1½ spsk havregryn
  • ½ dl mælk
  • 250 g hakket grisekød, 6 % fedt
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk peber
  • 2 tsk karry
  • 1 æg

Kogning af kødboller

  • 2 l vand
  • 2 grøntsags-bouillonterninger

Blomkålsris

  • ½ bundt persille
  • 1¼ blomkål, ca. 1 kg
  • 1 tsk salt
  • Peber

Opskrift udlånt af voresmad.dk

 

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

Karrysauce

  1. Pil løg og hak det fint
  2. Skyl æblet, skræl det og riv det groft
  3. Pil hvidløg og riv dem
  4. Varm olie i en gryde ved god varme
  5. ‘Brænd’ karryen af
  6. Tilsæt løg, æble og hvidløg
  7. Steg et par minutter og tilsæt mangochutney
  8. Tilsæt 5-6 dl kogevand lidt efter lidt
  9. Tilsæt røde linser
  10. Lad saucen simre ved svag varme under låg i 30 minutter
  11. Blend saucen, tilsæt madlavningsfløde og smag den til med salt og peber og evt. lidt mere karry
  12. Læg bollerne i saucen og varm dem op ved middel varme

Kødboller

  1. Skræl og riv guleroden
  2. Pil løg og riv det groft
  3. Skyl, skræl og riv æblet groft
  4. Hæld havregryn og mælk sammen
  5. Læg kød i en skål og rør det sammen med salt, peber, gulerod, løg og æble
  6. Tilsæt karry, æg og havregryn/mælk og rør rundt. Farsen skal være ret fast

Kogning af kødboller

  1. Bring vandet i kog
  2. Tilsæt bouillonterninger
  3. Form runde boller af farsen og kog dem i ca. 10 minutter – til de flyder op til overfladen
  4. Tag bollerne op med en hulske

Blomkålsris

  1. Skyl persille og hak det fint
  2. Skyl blomkål og fjern de grønne blade
  3. Riv blomkål fint på et rivejern eller en foodprocessor
  4. Bland med persille og smag til med salt og peber

TIP

  • Vand + bouillonterning kan bruges i stedet for kogevand fra bollerne.
  • Jævn evt. Saucen med saucejævner, hvis den er for tynd.
  • Blomkålsris kan laves på foodprocessor.
  • Nu hedder det hakket grisekød. Tidligere hed udskæringen hakket svinekød.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 575 g af retten):

Energi:
1423 kJ (137 kcal)
Protein:
24 g
Kulhydrat:
28 g
Kostfibre:
10 g
Fedt:
13 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
247 kJ (59 kcal)
Protein:
4 g
Kulhydrat:
5 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
2 g
Chili
Tomat (sliced)
Kål
Hvidløg
Broccoli
Kidneybønner
Kartoffel
Aubergine
Blomkål
Majs
Tomat
Chili
Gulerod
Broccoli
Kidneybønner
Aubergine
Champignon
Squash
Kål