Hvad har jeg i køleskabet
Mikkel Karstad
Perfekt
til mange

Bagt kartoffel med yoghurt, persilleolie, rødløg og stegt flæsk

En klassiker med et pift. Server lige efter anretning, og det hele vil smelte sammen i en perfekt kombination.

Forberedelsestid
70 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Kartofler

  • 4 store bagekartofler

Flæsk

  • 350 g stegeflæsk (af stegestykke)
  • ½ tsk fint salt

Løg

  • 1 rødløg, 60 g
  • 4 spsk æbleeddike
  • ½ tsk fint salt

Persilleolie

  • 1 bundt persille
  • 20 g mandler
  • 1 dl olivenolie
  • Salt og friskkværnet peber

Tilbehør

  • 4 store håndfulde grønkål, ca. 120 g
  • 4 dl yoghurt naturel, 1½ % fedt
  • 50 g friskrevet parmesan

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

 

Sådan gør du

  1. Vask kartofler, kom dem i et ildfast fad og ind i en kold ovn.
  2. Bag ved 180 grader i ca. 1 time til kartoflerne er møre.
  3. Varm en pande op til høj varme, mens flæsk skæres i store tern, ca. 2×2 cm.
  4. Steg flæsketern på begge sider ved høj varme til de er gyldne på alle sider. Det skal sige ”schhhh”, når kødet rammer panden.
  5. Skru ned på middel varme og steg yderligere ca. 25 min til noget af fedtet er smeltet af, og kødet er helt sprødt. Salt let. Tag kødet af panden og hold det lunt.
  6. Snit rødløg i helt fine strimler, mens kødet steger.
  7. Kom løgstrimler i en skål. Drys med salt og eddike og vend det hele rundt, så løg smider lidt af deres skarphed, men stadig holder sin sprødhed.
  8. Skyl persille i koldt vand og afdryp grundigt. Pluk persille fra stilken og kom det i en blender sammen med mandler, olivenolie, salt og friskkværnet peber, og blend til en tæt olie, ca. 1 min.
  9. Skyl og hak grønkål fint, kom i en skål og hæld persilleolien over.
  10. Tag kartoflerne ud af ovnen, skær et kryds i dem og giv et lille tryk, så de åbner sig. Anret med yoghurt, sprøde lune flæske stykker, rødløg og godt med friskrevet parmesan på toppen.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 590 g af retten):

Energi:
3152 kJ (751 kcal)
Protein:
32 g
Kulhydrat:
59 g
Kostfibre:
8 g
Fedt:
41 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
532 kJ (127 kcal)
Protein:
5 g
Kulhydrat:
10 g
Kostfibre:
1 g
Fedt:
7 g
Chili
Champignon
Broccoli
Hvidløg
Tomat
Rødbede
Kidneybønner
Squash
Aubergine
Gris
Hvidløg
Løg
Majs
Broccoli
Gulerod
Chili
Ærter
Rødbede
Squash