Hvad har jeg i køleskabet
Culotte af gris med ratatouille
William Milsted
Perfekt
til mange

Ratatouille med culotte af gris

Lækker culotte af gris med ratatouille. Simpel, men yderst velsmagende. Server retten med sprød salat og en parmesandressing.

Forberedelsestid
1 time
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

  • 1 culotte af gris
  • 2½ tsk salt
  • Peber
  • 4 fed hvidløg
  • 3 spsk olivenolie
  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 løg
  • 1 dåse flåede tomater
  • 3 kviste timian
  • 400 g sprød salat
  • 1 spsk eddike, æble-, hvidvin- eller sherry-
  • 1 spsk creme fraiche
  • 20 g revet parmesan

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Rids culotten i fedtet og gnid med 2 tsk salt, kværnet peber og 2 fed knust hvidløg.
  2. Stik et stegetermometer ind fra siden i midten af culottens tykke ende.
  3. Steg culotten til en centrumtemperatur på 62 grader ved 160 grader (ca. 50 minutter).
  4. Skær aubergine, squash, løg og 2 fed hvidløg store tern og rist dem hårdt af i en gryde med 1 spsk varm olivenolie.
  5. Tilsæt flåede tomater og timian i gryden og lad det simre, til kødet er færdigt i ovnen.
  6. Skyl, tør og pluk salaten i mindre stykker.
  7. Rør en parmesandressing af: eddike, creme fraiche, revet parmesan, 2 spsk olivenolie, ½ tsk fint salt og kværnet peber.
  8. Bland salat og dressing i en serveringsskål.
  9. Ratatouille´en smages til med salt og peber.
  10. Tag kødet ud af ovnen når stegetermometeret viser 62 grader og lad eventuelt culotten hvile til termometeret viser 65 grader.
  11. Kødet skæres i tynde skiver lige inden servering.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
1625
Energi (kcal):
387
Protein (E%):
32
Fedt (E%):
54
Kulhydrater (E%):
14
Peberfrugt
Kidneybønner
Tomat (sliced)
Kål
Chili
Rødbede
Gulerod
Tomat
Champignon
Ærter
Blomkål
Aubergine
Chili
Gulerod
Tomat (sliced)
Broccoli
Majs
Squash
Kidneybønner