Hvad har jeg i køleskabet

Grisens ernæringsmæssige fordele

Grisen er foruden dens gode smag placeret i toppen af madpyramiden. Grisekød indeholder vigtige næringsstoffer som vitaminer, mineraler og protein. Proteinet i grisekød er let for os mennesker at optage, og bruges til at vedligeholde rigtig mange funktioner i kroppen. Blandt andet er proteiner vigtige for dannelse og vedligeholdelse af muskler, væv og knogler.

Af vitaminer og mineraler indeholder grisekød både forskellige B-vitaminer, kalium, fosfor, zink og selen. Faktisk fås et af B-vitaminerne, navnlig B12-vitamin, kun fra animalske kilder. Det vil sige fra fødevarer som æg, kød, fisk og mejeriprodukter. B-vitaminer hjælper kroppen med at omdanne maden til energi, mens kalium og fosfor bidrager til at vedligeholde blodet. Grisen bidrager også med jern i vores kost, der langt overvejende spises gennem leverpostej. Grisekødet i sig selv indeholder kun mindre mængder jern, men leveren, som mest bruges til pateer og leverpostej, indeholder en del jern. Jern er især vigtig for små børn, gravide og ammende kvinder til at opretholde en normal blodprocent.

Er grisekød sundt?
Der er faktisk ikke noget der i sig selv er sundt eller for den sags skyld usundt. Det er et spørgsmål om mængder og variation. Spiser du lidt af det hele, indgår alt i en sund kost. Så ”ja” grisekød kan sagtens være en del af en sund livsstil.

Men for at nørde lidt med variation, så er der forskellige udskæringer på grisen, som du kan prøve af. Nogle udskæringer er meget magre, helt ned til 1 % fedt, mens andre indeholder mere fedt. Hvis man går meget op i sundhed, kan det anbefales at vælge de mere magre udskæringer på grisen, når man står ved køledisken. Der er en lang række af udskæringer fra gris der i dag lever op til det frivillige Nøglehulsmærke, som indikerer maks. 10 % fedtindhold. Magre udskæringer af grisen er for eksempel mørbrad, schnitzler af gris, grisekæber og filet af gris. Du kan læse mere om, hvordan man tilbereder de forskellige typer af udskæringer her.

Majs
Kidneybønner
Kål
Peberfrugt
Tomat (sliced)
Hvidløg
Blomkål
Rødbede
Champignon