Spicy og
simpelt
simpelt
Bao med lynsyltet kål og marinerede strimler af gris
45 min
4
Ingredienser
Grisen
- 400 g minutstrimler eller flæsk, eller andet stykke kød.
- 1 tsk mørk miso
- 1 spsk soja
- 1 tsk honning
- 1 usprøjtet lime
- ¼ frisk rød chili uden kerner
- 8 bao, frosne kan købes i asiatisk købmand
- 2 spsk olivenolie
Bao
- 2 dl vand
- 10 g gær
- 1 spsk sukker
- 50 g smør
- 1 tsk salt
- 400 g hvedemel
Lynsyltet kål
- ½ spidskål
- 1 tsk havsalt
- 4 forårsløg
- 1 fed hvidløg
- 15 g frisk ingefær
- 2 spsk sesamfrø
- ¾ frisk rød chili
- 1 tsk honning
- 1 lime
- 2 spsk fishsauce
Pynt
- 1 dl chilimayo
- ½ bundt frisk koriander
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Kom minutstrimler i en skål, sammen med miso, soja, honning, skal og saft fra lime og fint hakket chili
- Vend det hele godt rundt, så kødet bliver ensartet marineret, lad det stå og trække i 15-20 minutter gerne længere tid. Se tip
- Rør gær ud i vand, tilsæt sukker, smeltet smør, salt og halvdelen af hvedemel
- Rør det hele sammen, til dejen er helt glat, tilføj resten mel lidt efter lidt. Når dej er glat og smidig, sæt den til hævning på køl natten over eller i 2 timer på køkkenbordet
- Del dejen op i otte lige store stykker og rul dem ud til runde flade boller. Pensl med olie på den ene side og fold dem halvt over, så den olierede halvdel er i midten.
- Lad boller hæve i 30 minutter.
- Bring en gryde med vand i kog. Kom en asiatisk dampkoger på gryden. Kom et stykke bagepapir i bunden, som prikkes godt igennem, så der kommer mange huller i – sæt et par boller på og damp dem i ca. 20 minutter.
- Hvis du ikke har en dampkoger, så brug en sigte over en gryde med kogende vand i, kom bagepapir i (prik mange huller i bagepapiret) og sæt låg på
- Varm olie på en pande ved høj varme. Steg halvdelen af kødet 2 minutter, så det får en flot stegeskorpe og stadig er saftigt i midten
- Tag kød af panden og steg resten af kødet på samme måde
- Tag de yderste blade af spidskål og snit det helt fint
- Kom det i en skål, drys med salt og giv kål et par klem, så det falder lidt sammen
- Skær top og rod af forårsløg, skyl og snit det helt fint
- Hak hvidløg og ingefær, tilsæt til kål sammen med forårsløg, sesamfrø, finthakket chili, honning og fintrevet skal og saft fra lime og fishsauce
- Vend det hele godt sammen og lad det trække i 15 minutter, så kål falder lidt sammen med stadig holder sin sprødhed
- Anret bao med lidt chili mayo, syltet kål, kød og frisk koriander
TIP
Kødet kan med fordel marineres dagen inden og opbevares i køleskabet.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 484 g af retten):
- Energi:
- 3342 kJ (799 kcal)
- Protein:
- 35 g
- Kulhydrat:
- 89 g
- Kostfibre:
- 8 g
- Fedt:
- 32 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 691 kJ (165 kcal)
- Protein:
- 7 g
- Kulhydrat:
- 18 g
- Kostfibre:
- 2 g
- Fedt:
- 7 g