Lækker culotte af gris med ratatouille. Simpel, men yderst velsmagende. Server retten med sprød salat og en parmesandressing.
1 time
4 pers.
Ingredienser
1 culotte af gris
2½ tsk salt
Peber
4 fed hvidløg
3 spsk olivenolie
1 aubergine
1 squash
1 løg
1 dåse flåede tomater
3 kviste timian
400 g sprød salat
1 spsk eddike, æble-, hvidvin- eller sherry-
1 spsk creme fraiche
20 g revet parmesan
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning. Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Rids culotten i fedtet og gnid med 2 tsk salt, kværnet peber og 2 fed knust hvidløg.
Stik et stegetermometer ind fra siden i midten af culottens tykke ende.
Steg culotten til en centrumtemperatur på 62 grader ved 160 grader (ca. 50 minutter).
Skær aubergine, squash, løg og 2 fed hvidløg store tern og rist dem hårdt af i en gryde med 1 spsk varm olivenolie.
Tilsæt flåede tomater og timian i gryden og lad det simre, til kødet er færdigt i ovnen.
Skyl, tør og pluk salaten i mindre stykker.
Rør en parmesandressing af: eddike, creme fraiche, revet parmesan, 2 spsk olivenolie, ½ tsk fint salt og kværnet peber.
Bland salat og dressing i en serveringsskål.
Ratatouille´en smages til med salt og peber.
Tag kødet ud af ovnen når stegetermometeret viser 62 grader og lad eventuelt culotten hvile til termometeret viser 65 grader.
Kødet skæres i tynde skiver lige inden servering.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
Energi (kJ):
1625
Energi (kcal):
387
Protein (E%):
32
Fedt (E%):
54
Kulhydrater (E%):
14
Relaterede opskrifter
Grill
Baba ganoush med frikadeller og spejlæg
Grill
Toast med svampe, rå asparges og skiver af kotelet
Grill
Sandwich med rødkål, æbler, sennepsdressing og flæskesteg
Grill
Spinatsalat med hindbær og flæskesvær
Grill
Mos af gule ærter og æbler med stegt medister
Grill
Knuste kartofler og radiser med minutstrimler og chorizo på grillspyd