til mange
Krydret butternut-squash og skank af gris i tortilla
Tacos er altid et hit! Lav dine egne hjemmelavede tortillas med fyld af skank af gris og krydret butternut squash.
Ingredienser
- 1 (1kg) skank af gris (600g, hvis renset for brusk og ben)
- 2 tsk salt
- ½ tsk kværnet peber
- 1 tsk enebær
Tortillas
- 370 g vand
- 5 g salt
- 170 g Maseca majsmel
Krydret butternut-squash
- 1 butternut squash
- ½ gul eller rød chili
- ½ bdt koriander
- 1 rødløg
- 1 lime
- 2 tsk salt
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Skank
- Rids sværen på skanken og gnid den med salt og peber og knuste enebær.
- Læg skanken i en bradepande med lidt vand i bunden og tilbered skanken ved 160 grader i 3 timer. Kødet er færdigt, når det let kan pilles af benet.
Tortillas
- Kog vand og salt op i en tykbundet gryde.
- Tilsæt 150 g majsmel og rør det godt sammen til en tyk dej.
- Tag gryden af varmen og lad det hvile lidt i gryden, før dejen tages op og æltes let sammen med lidt mere majsmel til det ikke klistrer fast til bordet.
- Pak tortilladejen i film og lad den hvile på køl i ca. 1 time.
- Vej herefter dejen af i stykker af 25 gram og rul dem tyndt ud mellem to stykker bagepapir.
- Steg tortillaerne på en meget varm og tør pande ca. 2 minutter på begge sider.
Krydret butternut-squash
- Vask butternut-squash grundigt og læg den på en bageplade.
- Stil den i en kold oven der indstilles på 160 grader og bag til den sammen med skanken til den er helt mør i ca. 1 time.
- Skær butternut-squashen over på midten og fjern kerner og skal. Frugtkødet kommes i en skål og moses let.
- Snit chili, koriander og rødløg fint.
- Pres lime for saft.
- Smag butternut mosen til med chili, rødløg og koriander, friskpresset limesaft og salt.
Servering
Fordel to tortillaer på hver tallerken og fordel en stor skefuld butternut-squash på alle tortillaerne. Øverst anrettes plukket griseskank og tortillaerne pyntes af med korianderblade, urter fra haven, ananaskirsebær eller hvad du har lyst til.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 510 g af retten):
- Energi:
- 2246 kJ (535 kcal)
- Protein:
- 33 g
- Kulhydrat:
- 52 g
- Kostfibre:
- 6 g
- Fedt:
- 21 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 440 kJ (105 kcal)
- Protein:
- 7 g
- Kulhydrat:
- 10 g
- Kostfibre:
- 1 g
- Fedt:
- 4 g