Hvad har jeg i køleskabet
Casper Sobczyk
Perfekt
til mange

Saftig, krydret gris i general TSO’s med pak choy og broccoli

Her får du en krydret, saftig og sprødstegt kotelet og godt med grønt – helt grønt. Pak choy og broccoli får de skønneste grønne farver og smager fabelagtigt sammen med den sur/søde/stærke General Tso’s sauce.

Forberedelsestid
60 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Saftig, krydret gris

  • 3 koteletter fra gris, 2 cm tykke, 400 g
  • ½ dl risvin eller tør hvidvin
  • ½ dl sojasauce
  • 1 spsk hvidløgspulver eller 1 presset hvidløg
  • 1 spsk løgpulver eller 1 lille revet løg
  • 1 spsk hvid peber
  • 2 dl hvedemel
  • ½ dl olie

Tilbehør

  • 1 bundt forårsløg, 100 g
  • 1 lime
  • 100 g saltede peanuts
  • 1 bundt koriander, 10 g
  • 1 broccoli, 500 g
  • 4 pak choy, 375 g
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 300 g ris

General Tso´s sauce

  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk revet ingefær eller tørret ingefær
  • 1 frisk chili eller efter smag
  • 1 spsk olie
  • ½ dl risvin eller tør hvidvin
  • ½ dl eddike
  • ½ dl soya sauce
  • 50 g sukker
  • ½ spsk vand
  • ½ spsk majsstivelse

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Skær koteletterne ud i 2×2 cm stykker
  2. Bland marinade og vend kødet heri og lad det trække minimum 10 minutter
  3. Snit forårsløgene fint. Skær lime i både. Hak peanuts groft. Pluk bladene af koriander. Gem til servering
  4. Skyl og skær broccoli i buketter. Kom dem i en sigte, der kan tåle varme
  5. Varm en gryde med vand i bunden, der er stor nok til sigten
  6. Damp broccoli buketterne og drys med ½ tsk salt
  7. Halver pak choy, vask og tør dem i et rent viskestykke
  8. Varm en pande til høj varme med olie. Steg pak choy hårdt af med skæresiden ned mod stegepanden og giv dem ½ tsk salt. De skal have en flot brun farve. Læg dem på en serveringstallerken, der er stor nok til at rumme kødet også
  9. Kog risene efter anvisning på posen. Se under tips for gode råd til kogning af ris
  10. Pil og hak hvidløg fint
  11. Riv ingefær fint
  12. Fjern kernerne fra chilien og hak den
  13. Bland alt i en gryde og kog det op
  14. Bland majsstivelse og vand til en jævning. Kom i saucen, så den tyknes. Når den er blevet tykkere end sirup, er saucen færdig
  15. Vend koteletstykkerne enkeltvist i mel på en tallerken
  16. Varm olie på en pande ved høj varme og steg kødet 1 minut på hver side, til de er svagt rosa i midten
  17. Server ris med krydret gris, stegt pak choy og broccoli. Hæld striber at sweet chilisauce eller General Tso´s sauce over og drys med peanuts, forårsløg og koriander. Kan du ikke med koriander, så drop dem. Velbekomme.

TIPS TIL AT KOGE RIS:

  1. Start med at skylle risene i en si under rindende vand. Det skal gøres for at skylle meget af stivelsen af risene. Gør du ikke det, vil de blive klistrede, så det er også lidt en smagssag. Kan man godt lide ”sticky rice”, kan man udelade dette
  2. Hæld risene op i gryden og fyld vand på. Nu kommer tricket, der er meget vigtigt. Vand hældes på til et tommelfingerled over risene. Dette er uanset størrelsen af gryden, så længe risene dækker bunden af gryden. Husk det! Et tommelfingerled
  3. Læg låget på og sæt risene på højeste varme
  4. Når risene koger (dvs. når der kommer damp ud under grydelåget), skrues der helt ned på laveste blus. Risene skal nu koge i 12 minutter
  5. Sluk herefter helt for blusset, og lad risene trække/absorbere den sidste væde i yderligere 12 minutter. Nemt ikke? Det eneste, du skal huske er 12/12 reglen – kog i 12 minutter og lad trække i 12 minutter

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 886 g af retten):

Energi:
4410 kJ (1054 kcal)
Protein:
47 g
Kulhydrat:
103 g
Kostfibre:
13 g
Fedt:
45 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
498 kJ (119 kcal)
Protein:
5 g
Kulhydrat:
12 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
5 g
Peberfrugt
Kartoffel
Hvidløg
Gulerod
Chili
Rødbede
Kidneybønner
Gris
Broccoli
Løg
Tomat (sliced)
Rødbede
Kidneybønner
Ærter
Blomkål
Champignon
Løg
Squash
Broccoli