Hvad har jeg i køleskabet
Stegte majs med sprød polenta og mør nakkefilet
Mette Dahlgaard
Perfekt
til mange

Stegte majs med sprød polenta og mør nakkefilet

Lav din egen åbne sandwich med brød af sprøde polentachips og fyld af nakkefilet med majs og chilimayo til.

Forberedelsestid
Ca. 30 min. + 6 t. til stegning
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Nakkefilet

  • 500 g nakkefilet af gris
  • 1 lille dåse koncentreret tomatpure, 70 g
  • 1 dåse flåede tomater
  • 50 g brun farin
  • 2 tsk røget chipotle eller røget paprika
  • Salt
  • 1 dl æblemost

Sprøde polentachips

  •  ¼ dl vand
  • ¾ dl smagsneutral olie
  • 35 g polenta eller majsgryn
  • ½ tsk salt
  • Smagsneutral olie til stegning

Chilimayo

  • 3 æggeblommer
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 tsk piment d’espelette eller en blanding af chili og paprika
  • 2 dl smagsneutral olie
  • Salt og peber

Majs

  • 3 store majskolber eller 300 g majs fra frost
  • 1 lime
  • Salt

Pynt

  • 4 spsk revet fast gul ost
  • 1 tsk piment d’espelette

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

Nakkefilet

  1. Rist tomatpureen af på en varm pande.
  2. Tilsæt de resterende ingredienser, og lad det koge et par minutter
  3. Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber
  4. Læg kødet i et ovnfast fad og hæld tomatblandingen over kødet
  5. Tænd ovnen på 130 grader og bag i ca. 6 timer
  6. Nakkefilten er færdig, når den har en centrumtemperatur på 90 grader

Sprøde polentachips

  1. Blend alle ingredienser til polentachips med en stavblender
  2. Varm olie på en pande ved høj varme
  3. Hæld olien fra panden, når den er varm og sæt panden tilbage på varmen.
  4. Hæld en spiseske af dejen på panden
  5. Steg chipsen gylden og vend med en palet
  6. Steg chipsen gylden på den anden side, tag den af panden og læg den på et stykke fedtsugende papir
  7. Tør panden af med et stykke papir og lav chips med resten af dejen.

Chilimayo

  1. Pisk æggeblommer, dijonsennep, æbleeddike og piment d’espelette luftigt
  2. Tilsæt olie i en tynd stråle under konstant piskning eller brug en stavblender. Fortsæt med at piske olie i indtil mayonnaisen har fået en fast konsistens
  3. Smag til med salt og peber

Majs

  1. Fjern bladene fra majskolberne og skær kornene fra kolben
  2. Varm olie på en pande ved høj varme
  3. Steg majsene til de bliver let brændte. Del evt. majsene op og steg ad flere omgange, så varmen på panden ikke sænkes under stegning.
  4. Smag til med friskpresset limesaft og salt

Servering

Læg en skefuld chilimayo midt på hver tallerken. Fordel majs, revet ost og piment d’espelette henover. Læg strimler af nakkefilet på og til sidst den sprøde polentachips.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 470 g af retten):

Energi:
4316 kJ (1028 kcal)
Protein:
31 g
Kulhydrat:
39 g
Kostfibre:
5 g
Fedt:
84 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
921 kJ (219 kcal)
Protein:
7 g
Kulhydrat:
8 g
Kostfibre:
1 g
Fedt:
18 g
Squash
Peberfrugt
Ærter
Hvidløg
Broccoli
Blomkål
Kål
Løg
Gulerod
Kidneybønner
Kål
Tomat (sliced)
Blomkål
Gulerod
Champignon
Kidneybønner
Peberfrugt
Ærter
Majs