Snit og
lad simre
lad simre
Græskarsuppe med røget skinke og timianrasp
En cremet opskrift på græskarsuppe, som er perfekt når det både skal være nemt og lækkert. Lun dig på suppen i de kolde efterårsmåneder. Velbekomme.
75 min.
3 pers.
Ingredienser
Græskarsuppe
- 10 skiver røget skinke, fx parmaskinke eller serranoskinke, ca. 150 g
- 4 skalotteløg, ca. 150 g
- 3 fed hvidløg
- ½ græskar, ca. 800 g – fx hokaido
- 4 kartofler, ca. 250 g
- 2 tsk olie
- ½ l vand
- 1 bouillonterning
- 1 dl madlavningsfløde, 9 %
- Salt og peber
- 2-3 spsk eddike – fx æbleeddike
Timianrasp
- 2 kviste timian
- 25 g smør
- 1 dl rasp, ca. 45 g
- Salt
Tilbehør
- 3 tykke skiver groft franskbrød, ca. 210 g
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Skær skinke i mindre stykker. Pil løg og hvidløg og hak det fint.
- Skyl græskar godt og skrub eventuelle urenheder væk. Flæk det og skrab kernerne ud. Skær græskarkødet i tern.
- Skræl kartofler og skær i tern.
- Varm olie i en gryde ved god varme og svits løg, skinke og hvidløg et øjeblik. Tilsæt græskar, kartofler, vand, bouillonterning og fløde. Lad suppen simre til græskar og kartofler er helt møre. Blend suppen med en stavblender til en glat konsistens og smag til med salt, peber og eddike. Tilsæt lidt vand eller mælk, hvis suppen er for tyk.
- Skyl timian. Pil bladene af nogle af stilkene og gem dem til at smage til med til sidst. Brun smør i en lille gryde ved god varme. Tag gryden af og tilsæt timiankviste. Lad det trække i ca. 20 minutter og tag timiankvistene op. Sæt gryden på varmen igen og brun raspen ved god varme til det er gyldent. Smag til med salt og friske timianblade.
Tip
I stedet for parmaskinke kan du anvende bacon.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 777 g af retten):
- Energi:
- 2736 kJ (654 kcal)
- Protein:
- 28 g
- Kulhydrat:
- 77 g
- Kostfibre:
- 11 g
- Fedt:
- 23 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 352 kJ (84 kcal)
- Protein:
- 4 g
- Kulhydrat:
- 10 g
- Kostfibre:
- 1 g
- Fedt:
- 3 g