Hvad har jeg i køleskabet
William Milsted
Snit og
lad simre

Rodfrugtfritter med hvidløgsmayo og jamaicansk bryst af gris

Forberedelsestid
1 t. 30 min.
Antal personer
4 pers

Ingredienser

Jamaicansk gris

  • 500 g bryst af gris (uden ben)
  • 2 tsk groft salt
  • 1 tsk sukker
  • 1 tsk løgpulver
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk hvidløgspulver
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk stødt peber
  • ½ tsk kanel
  • ½ tsk muskatnød
  • 1 dl Jomfruolivenolie

Rodfrugtfritter

  • 600 g rodfrugter (f.eks. selleri, gulerod, pastinak/persillerod)
  • ½ l smagsneutral olie
  • 1 tsk flagesalt

Hvidløgsmayo

  • 2 æggeblommer
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk dijon sennep
  • 1 tsk sukker
  • ½ dl olivenolie
  • ½ dl æbleeddike
  • 4 dl smagsneutral olie

Salat

  • 70 g spinat
  • 1 hjertesalat
  • 1 skalotteløg

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

 

Sådan gør du

  1. Bland alle krydderierne sammen og kom på kødsiden af brystet.
  2. Rids sværen, men skær ikke ned i kødet – og drys med groft salt imellem sværene.
  3. Læg brystet, så sværen er jævn ved at lægge fx en kartoffel under de lave steder i et fad eller på en rist. Sæt grisen i en kold ovn i midten. Stil ovnen på 185 grader, og steg brystet 1 time.
  4. Skræl rodfrugterne og skær i pommes frites-størrelse. Varm olien i en gryde til 175-185 grader. Kom halvdelen af rodfrugterne i, og steg dem, til de er gyldne (ca. 8 min). Kom dem derefter på fedtsugende papir, og drys flagesalt over dem. Gør det samme med den anden halvdel.
  5. Skyl spinat, salat og pil løget. Skær løg i tynde skiver, og pluk salaten i mindre stykker. Bland ingredienserne i en serveringsskål.
  6. Pisk æggeblommer sammen med fintsnittet hvidløg, salt, dijon sennep, sukker, olivenolie og æbleeddike. Pisk derefter smagsneutral olie i lidt ad gangen til den har den rette konsistens.
  7. Skær kødet i skiver, og spis dem sammen med rodfrugtfritter, salat og hvidløgsmayo.

Tip

Krydderiblandingen til kødet kan købes færdigblandet i de fleste supermarkeder.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
7356
Energi (kcal):
1758
Protein (E%):
6
Fedt (E%):
92
Kulhydrater (E%):
2
Majs
Blomkål
Ærter
Peberfrugt
Tomat
Gulerod
Squash
Tomat (sliced)
Løg
Aubergine
Ærter
Kål
Squash
Broccoli
Aubergine
Tomat (sliced)
Hvidløg
Gulerod
Blomkål