Hvad har jeg i køleskabet
Snit og
lad simre

Perlekorn med forårsløg, ærter og kæber af gris

En forfriskende opskrift med kæber af gris. Imponér dine gæster og skift det klassiske tilbehør ud med dild, forårsløg og ærter. Det ser lækkert ud og det smager fantastisk – med andre ord, kan du virkelig sætte standarden højt med denne ret. God fornøjelse!

Forberedelsestid
90 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

  • 8-12 kæber af gris, ca. 900 g
  • 2 skalotteløg
  • Salt og peber
  • 1 spsk smør
  • 2 spsk hvedemel
  • 2½ dl vand
  • 2 bundter forårsløg
  • 1 ½ dl creme fraiche,18%
  • 2 æggeblommer
  • ½-1 spsk sennep
  • 1½ – 2 spsk æbleeddike
  • ¼ citron
  • 2 dl frosne eller friskbælgede ærter
  • ½ bundt dild

Tilbehør

  • 300 g perlekorn fx perlespelt, perlerug eller perlebyg
  • Evt. 2 kviste løvstikke

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Pil og hak løg.
  2. Skær evt. sener og hinder af kæberne. Dup dem tørre med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Lad smørret blive gyldent i en gryde fx en stegegryde ved god varme. Brun kæberne. Tilsæt hakkede løg og svits dem. Tilsæt mel og svits. Tilsæt 2½ dl vand og lad kæberne koge ved svag varme under låg 1 ¼ -1½ time, til de er møre.
  3. Kog perlekorn i vand med salt og løvstikke indtil de er møre, men stadig har bid – ca. 25 minutter. Hæld vandet fra og lad det stå i gryden under låg indtil servering.
  4. Skyl og skær forårsløg i 1 cm lange stykker.
  5. Tag kæberne op af gryden, og hold dem lune i et fad dækket med stanniol.
  6. Kog kogelagen ind til 1½-2 dl.
  7. Kom creme fraiche og æggeblommer i en blender sammen med sennep og eddike. Blend og hæld gradvist den varme kogelage fra kæberne i.
  8. Hæld saucen tilbage i gryden og smag til med salt, peber og lidt citronsaft. Varm saucen igennem under omrøring, hvis den er blevet for kold. Den må ikke koge, fordi æggeblommerne kan få den til at skille.
  9. Tilsæt ærter og forårsløg lige før saucen hældes over kæberne.
  10. Tilsæt skyllet, hakket dild umiddelbart før servering.

Tips

Retten kan laves med creme fraiche 38%, hvor fedtindholdet øges til 37%. Smagen er mest fyldig og rund med den højeste fedtprocent.

Retten kan drysses med friskpillede rejer inden servering.

Friskbælgede ærter kan bruges i stedet for frosne, der er stor forskel i smagen.

Retten kan serveres med kartofler i stedet for perlekorn.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 650 g af retten):

Energi:
3061 kJ (729 kcal)
Protein:
59 g
Kulhydrat:
59 g
Kostfibre:
16 g
Fedt:
23 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
469 kJ (112 kcal)
Protein:
9 g
Kulhydrat:
9 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
4 g
Gris
Løg
Peberfrugt
Blomkål
Tomat (sliced)
Kartoffel
Ærter
Rødbede
Kål
Aubergine
Peberfrugt
Rødbede
Hvidløg
Kål
Broccoli
Aubergine
Ærter
Chili
Kidneybønner