Hvad har jeg i køleskabet
Nemt og
enkelt

Grøn frittata

Det italienske svar på en æggekage, her med lækre grove grøntsager og fuldkornsbrød som tilbehør. Den lille rest kød er med til at øge jern og zinkoptaget fra grøntsagerne, det kaldes kødfaktoren. Den aktiveres ved en lille mængde kød i måltidet og her er det max. 50 g pr person. At justere kødfaktoren i dine måltider kan være en del af en sund kost.

Forberedelsestid
30 min.+ 30 minutter i ovnen
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Grøntsagsfyld

  • 200 g broccoli
  • 250 g kartofler
  • 2 løg, ca. 150 g
  • 1 fed hvidløg
  • 150 g stegt kød af gris fx en rest kotelet, schnitzel eller steg eller en rest pølse, pålægsskinke, bacon og/eller bælgfrugter

Æggemasse

  • 5 æg
  • 1½ dl minimælk
  • 125 g revet ost, fx cheddar
  • 1 spsk oregano
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1 tsk salt
  • Lidt peber

Tilbehør

  • Fuldkornsrugbrød evt. ristet

Opskrift udlånt af voresmad.dk

 

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

Grøntsagsfyld

  1. Tænd ovnen på 175 grader
  2. Skyl broccoli og skær den i små buketter
  3. Skræl og riv kartofler groft
  4. Pil løg og skær dem i tern
  5. Pil hvidløg og riv det

Æggemasse

  1. Pisk æg, mælk, revet ost, oregano, cayennepeber, salt og peber sammen
  2. Bland grøntsagerne i æggemassen og hæld det hele i et smurt ovnfast fad, ca. 30×20 cm
  3. Bag frittataen ca. 30 minutter til den er gylden og fast

TIP

  • En rest kogte kartofler kan bruges i stedet for rå kartofler.
  • Nu hedder det minutkotelet fra gris. Tidligere hed udskæringen svinekotelet uden fedtkant

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 385 g af retten):

Energi:
1916 kJ (456 kcal)
Protein:
36 g
Kulhydrat:
34 g
Kostfibre:
8 g
Fedt:
18 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
498 kJ (119 kcal)
Protein:
9 g
Kulhydrat:
9 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
5 g
Kartoffel
Hvidløg
Kål
Ærter
Kidneybønner
Chili
Blomkål
Tomat
Majs
Tomat (sliced)
Squash
Kål
Tomat (sliced)
Kartoffel
Aubergine
Rødbede
Broccoli
Ærter
Champignon