Hvad har jeg i køleskabet
Casper Sobczyk
Spicy og
simpelt

Jordskokker og tomatsalsa med krydret gris

Forbered dig på en vild smag, den er hot, men den er umagen værd.

Forberedelsestid
60 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Tomatsalsa

  • 7 røde tomater, 500 g
  • 1 løg, 100 g
  • 2 tsk salt
  • 1 spsk rapsolie
  • 1 spsk eddike eller citronsaft
  • 50 g ingefær
  • 1 chili
  • 3 spsk sukker, 50 g
  • 1½ spsk kommenfrø, 10 g
  • 2 spsk sennepsfrø, 20 g
  • 3 spsk røget paprika, 20 g

Bagte jordskokker

  • 500 g jordskokker
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet peber

Krydrede koteletter

  • 4 koteletter af gris, 500 g
  • ½ tsk sort peber
  • 1 tsk korianderfrø, knust
  • ½ tsk spidskommen
  • 1 spsk løgpulver eller 1 lille revet løg
  • 1 spsk hvidløgspulver eller 1 fed revet hvidløg
  • ½ tsk stødt nellike
  • 2 fed hvidløg
  • 2 tsk salt
  • 1½ spsk sukker
  • 2 spsk rapsolie

Blomkålsris

  • 1 blomkål, 500 g
  • 1 spsk olivenolie
  • 1 citron, usprøjtet
  • 1 bundt purløg
  • ½ tsk salt

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på varmluft 240 grader og bag tomater i 15 minutter til de branker lidt og sprækker
  2. Rist kommen- og sennepsfrø på en pande til de dufter og hæld i en skål med de andre krydderier
  3. Skær løg i små tern
  4. Rens chili og ingefær og hak meget fint
  5. Steg løg til de begynder at karamellisere, tilsæt chili og ingefær, og lad det stege 1 minut
  6. Tilsæt krydderier, salt, sukker og de brændte tomater
  7. Kog salsaen ind ved middel varme til en tyk konsistens i 20-30 minutter
  8. Rens og skær jordskokker igennem på langs, vend dem i olie
  9. Læg dem i et ovnfast fad med skærefladen opad, drys salt og peber over
  10. Sæt ovnen på 190 grader varmluft, og bag dem i 40 minutter til de er bløde i midten og sprøde rundt i kanten
  11. Bank koteletter flade.
  12. Kom alle de tørrede krydderier i en morter eller en blender
  13. Pil og hak hvidløg fint og bland i krydderierne med salt og sukker.
  14. Smør massen på koteletterne og lad dem trække i minimum 15 minutter (kan laves dagen før for mere koncentreret smag – trækker i køleskab)
  15. Varm olie på en pande ved høj varme og steg koteletterne 1 minut på hver side. Det skal syde, når du lægger kødet på panden
  16. Skru ned til middel varme og giv koteletterne yderligere to minutter på hver side til kødet er svagt rosa i midten
  17. Pil de grønne blade af blomkål og skyl den
  18. Riv blomkål groft ned i en skål, så det ligner ris
  19. Klip purløg ned i kålen, riv skallen og pres saften af citronen og mix alt sammen med lidt salt
  20. Server blomkålsris med bagte jordskokker, krydrede koteletter og salsa. Velbekomme.

 

TIP

Erstat eventuelt jordskokker med små kartofler, som bages i ovnen med lidt olie og salt til de er møre.

Er du ikke så meget til en røget smag, så brug almindelig paprika i tomatsalsaen.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 628 g af retten):

Energi:
2956 kJ (706 kcal)
Protein:
36 g
Kulhydrat:
49 g
Kostfibre:
13 g
Fedt:
38 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
464 kJ (111 kcal)
Protein:
6 g
Kulhydrat:
8 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
6 g
Broccoli
Peberfrugt
Kål
Blomkål
Ærter
Kartoffel
Aubergine
Rødbede
Squash
Hvidløg
Majs
Aubergine
Løg
Hvidløg
Rødbede
Peberfrugt
Blomkål
Champignon
Gulerod