Hvad har jeg i køleskabet
Snit og
lad simre

Kartoffelmos med gris stroganoff af nakkefilet

En lækker opskrift på en stroganoff-klassiker – bare med gris. Prøv den og det vil helt sikkert ikke være sidste gang, at du laver gris stroganoff. Opskriften er nem at lave, og efter halvanden time kan du stille lun og cremet mad på bordet. Velbekomme.

Forberedelsestid
120 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Gris stroganoff

  • ¼ nakkefilet, ca. 500 g
  • ½ dl mel
  • Salt og peber
  • ½ tsk cayennepeber
  • 1½ spsk olie
  • 250 g svampe, fx champignon eller porto bello
  • 3 gulerødder, ca. 250 g
  • 4 fed hvidløg
  • 1 bundt timian
  • 1 bundt persille
  • 300 g perleløg – evt. fra frost
  • 1 spsk koncentreret tomatpuré
  • 1 knivspids kommen
  • ¼ tsk røget paprika eller karry
  • ½ l vand
  • 1 bouillonterning
  • 1 dl madlavningsfløde 8 %

Kartoffelmos

  • 1 ¼ kg kartofler
  • 2 dl mælk
  • 2 tsk smør

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Skær kødet i store tern på 2-3 cm. Bland mel, salt, peber og cayennepeber og vend ternene i melblandingen, så det lige sætter sig. Del kødet i to lige store portioner.
  2. Varm 1 spsk olie i en gryde ved god varme. Det skal være så varmt at det siger lyde, når du kommer kødet på. Brun halvdelen af kødet på alle sider, 2 minutter i alt. Tag kødet op af gryden, tilsæt evt lidt mere olie og brun den anden halvdel af kødet.
  3. Rens svampe og skær i halve. Skræl gulerødder og skær i mindre stykker. Pil og hak hvidløg. Skyl timian og persille og hak persille.
  4. Steg løg, svampe, gulerødder og hvidløg i gryden. Tilsæt kødet sammen med tomatpuré, kommen, paprika, vand, bouillonterning, fløde og timian. Lad det simre i ca. 1½ time til kødet er mørt.
  5. Smag til med salt og peber. Pynt med hakket persille ved anretning.
  6. Skræl kartofler og skær i tern. Kog i usaltet vand til kartoflerne er møre, ca. 20 minutter. Hæld vandet fra. Mos kartoflerne med et piskeris og hæld mælk, lidt i ad gangen, mens du pisker i mosen. Tilsæt smør og pisk til mosen har en glat konsistens. Smag til med salt og peber.

Tip

I stedet for perleløg kan du anvende skalotteløg, som du piller og hakker.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 830 g af retten):

Energi:
2910 kJ (693 kcal)
Protein:
35 g
Kulhydrat:
73 g
Kostfibre:
10 g
Fedt:
28 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
349 kJ (83 kcal)
Protein:
4 g
Kulhydrat:
9 g
Kostfibre:
1 g
Fedt:
3 g
Majs
Chili
Champignon
Kål
Hvidløg
Tomat
Rødbede
Gulerod
Løg
Kartoffel
Broccoli
Squash
Chili
Gulerod
Hvidløg
Aubergine
Kål
Tomat
Champignon