Klassisk thailandsk ret med fuld smæk på de asiatiske smage. En let og sommerlig ret med en god kombination af alle fem grundsmage – det sure, salte, bitre, søde og umami.
30 min.
4 pers.
Ingredienser
Mangosalat
3 forårsløg
1 rødløg
2 mango (de skal være søde, så find nogle, der er godt modne)
1 bdt koriander
1 chili
1 lime
½ dl sesamolie
Ris
300 g fuldkornsris
6 dl vand
1 spsk salt
Pad Krapow
400 g hakket grisekød, 5-10 % fedt
½ dl olivenolie
4 fed hvidløg
2 røde thai chili
1 citrongræs
4 blade kefir limeblade
1 bundt (thai) basilikum
200 g spinat
2 spsk soya
1 spsk østerssauce
1 spsk fiskesauce
1 spsk sukker
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning. Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Forårsløg, rødløg, koriander og chili snittes fint, og mango skæres ud i store stykker. Det vendes sammen med saft og skal fra 1 lime og sesamolie.
Kom ris i en gryde med vand tilsat salt. Når vandet koger, skrues der helt ned for varmen, og risene koges ved svag varme, under låg i 12 min. Lad herefter risene trække i ca. 10 min under låg.
Varm olie i en stor stegepande ved høj varme. Brun kødet til alt har skiftet farve og er blevet gyldent. Tilsæt finthakket hvidløg, finthakket chili, flækket citrongræs og limeblade, og lad det stege i 10 min.
Tilsæt grovhakket spinat og basilikum, og lad det simre i 5 min. Smag kødet til med soya, fiskesauce, østerssauce og sukker.
Spis Pad Krapow sammen med ris og mangosalat
Tip
Citrongræs kan ikke spises men tilsættes for at give en frisk smag, derfor skal den også ud af retten igen inden servering. For at få mest mulig smag ud af citrongræs bør den flækkes, det kan f.eks. gøres ved at banke den med en kagerulle.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person (ca. 610 g af retten):
Energi:
3198 kJ (761 kcal)
Protein:
31 g
Kulhydrat:
78 g
Kostfibre:
8 g
Fedt:
35 g
Næringsindhold pr. 100 g:
Energi:
526 kJ (125 kcal)
Protein:
5 g
Kulhydrat:
13 g
Kostfibre:
1 g
Fedt:
6 g
Relaterede opskrifter
Spicy og
simpelt
Burritos med gris, grønt og bønnespread
Spicy og
simpelt
Asiatisk blomkålssalat med bacontopping
Spicy og
simpelt
Tostadas med barbecue-marinerede nakkekoteletter
Spicy og
simpelt
Friske forårsruller med grønt og koteletter
Spicy og
simpelt
Stegte ris med grønt og marineret gris
Spicy og
simpelt
Saftig, krydret gris i general TSO’s med pak choy og broccoli