Hvad har jeg i køleskabet
Nemt og
enkelt

Pasta med smørstegte porrer og sennepstegte minutkoteletter

En hurtig og nem ret med masser af smag. Sennepstegte minutkoteletter med smørstegte porrer og pasta.

Forberedelsestid
30 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Minutkoteletter

  • 4 minutkoteletter, ca. 1½ cm tykke
  • Salt og peber
  • 2 spsk sennep
  • 2 tsk olie

Smørstegte med porrer

  • 6 små porrer eller 3 store, ca. 275 g
  • 20 g smør
  • 1 citron, usprøjtet
  • ½ bundt persille
  • 2 spsk kapers

Pasta

  • 1 pakke frisk pasta, 250 g
  • 20 g parmesan

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Bring en gryde med vand og salt i kog.
  2. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber og smør med sennep. Lad dem trække 5 minutter.
  3. Skær rodende og det yderste af toppen på porrerne. Flæk dem på langs og skyl grundigt i kold vand. Afdryp. Del porrerne i tre stykker. Varm smør på en pande ved middel varme. Steg porrer 6-8 minutter til de er møre, men stadig har bid. Krydr med salt og peber. Kom porrer i en skål.
  4. Skyl og riv citron. Skyl og hak persille. Hak kapers groft. Vend porrer med revet citronskal, persille og kapers.
  5. Varm olie på panden ved god varme – det skal være så varmt, at det ’siger lyde’ når du kommer kødet på. Brun koteletterne, ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg koteletterne ca. 2 minutter på hver side. Tag koteletterne af panden, når de er færdigstegte.
  6. Kog pasta efter anvisning på pakken, så det passer med at pasta og koteletter er færdige samtidig. Afdryp pasta. Vend med porrer og drys med revet parmesan.

Tip

Hvis dine koteletter er 2 cm tykke, skal de have 2-3 minutter på hver side efter de er blevet brunet, hvis du netop vil have dem rosa og 2½-3 minutter, hvis de skal være netop gennemstegte.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 420 g af retten):

Energi:
2151 kJ (512 kcal)
Protein:
31 g
Kulhydrat:
41 g
Kostfibre:
3 g
Fedt:
25 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
514 kJ (122 kcal)
Protein:
8 g
Kulhydrat:
10 g
Kostfibre:
1 g
Fedt:
6 g
Hvidløg
Majs
Peberfrugt
Aubergine
Chili
Tomat
Broccoli
Blomkål
Champignon
Løg
Kidneybønner
Aubergine
Rødbede
Champignon
Majs
Kål
Peberfrugt
Løg
Squash