Nemt og
enkelt
enkelt
Bitre salater med saltede solbær og grillet hjerte af gris
30 min
4 pers.
Ingredienser
Hjerte
- 1 grisehjerte eller 2 schnitzler
- 1 fed hvidløg
- 3 kviste rosmarin
- ½ dl olivenolie
Saltede solbær
- 100 g solbær
- Salt og peber
Salater
- 1 endivie (julesalat) – se tip
- 1 raddichio
- ½ frisee salat
- 2 spsk ristet boghvedekerner eller andre kerner
Tahin-honning dressing
- 2 spsk tahin
- 1 usprøjtet citron
- 3 spsk olivenolie
- 1 tsk akaciehonning
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Skær hjertet midt igennem og skyl grundigt med i koldt vand, så du får alt blod ud
- Skær blodåre og hinder af og kom hjertet i en skål
- Tænd ovnen på 100 grader
- Pil og hak hvidløg, pluk rosmarin og kom begge dele og 2 spsk olivenolie i skålen, vend rundt og lad det marinere i 15-20 minutter
- Kom solbær og lidt salt i et lille ovnfast fad og bag i 10 minutter, så de bare lige falder lidt sammen og saften fra solbær blander sig med salt
- Tag solbær ud af ovnen og bland resten af olivenolie i
- Lad solbær stå og trække 15-20 minutter, gerne lidt længere
- Del salaterne i hele blade, skyl dem i koldt vand og dryp dem grundigt af
- Bland tahin, honning, fintrevet skal og saft fra citron, salt og friskkværnet peber. Tilsæt olivenolie lidt ad gangen under grundig omrøring, så du får en homogen tyk dressing
- Vend salaterne med tahindressing
- Varm en grillpande ved god varme. Grill hjertet 2 minutter på hver side, så det får et flot grillmønster og stadig er saftigt i midten. Krydr med salt og peber.
- Tag hjertet af grillpanden og lad det trække i 2 minutter og skær så i tynde skiver
- Anret salaterne på tallerken eller fad, læg skiver af grisehjerte på toppen og dryp så med solbær og dressing, drys til sidst med de sprøde kerner
TIP
Grønkål eller palmekål kan bruges i stedet for endivie og raddichio salat.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 367 g af retten):
- Energi:
- 1725 kJ (412 kcal)
- Protein:
- 18 g
- Kulhydrat:
- 17 g
- Kostfibre:
- 5 g
- Fedt:
- 30 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 470 kJ (112 kcal)
- Protein:
- 5 g
- Kulhydrat:
- 5 g
- Kostfibre:
- 1 g
- Fedt:
- 8 g