Hvad har jeg i køleskabet
Mikkel Karstad
Nemt og
enkelt

Gnocchi med broccoli, mozzarella og bacon

Forberedelsestid
25 min
Antal personer
4 pers

Ingredienser

  • 100 g tørsaltet bacon uden svær og brusk
  • 1 broccoli
  • ½ dl ekstra jomfruolivenolie
  • 1 fed hvidløg
  • salt og peber
  • 100 g sorte oliven
  • 25 g mandler
  • 1 usprøjtet citron
  • 1 bundt frisk basilikum
  • 1 frisk mozzarella
  • 800 g gnocchi eller du kan lave dem selv efter opskrift herunder

Gnocchi

  • 1 kg bagekartofler
  • 150-200 g hvedemel
  • 2 æggeblommer
  • 20 g friskrevet parmesan
  • 2 g revet muskatnød
  • Salt og peber

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

 

Sådan gør du

  1. Skær bacon i små tern og kom i en skål
  2. Skyl broccoli og del den i små buketter
  3. Varm halvdelen af olien i en tykbundet gryde ved middel varme
  4. Giv hvidløget et let tryk, kom det i olien, sammen med bacontern og lad det stege lidt, til bacon har smidt lidt fedt
  5. Tilsæt broccolibuketter og steg 2-3 minutter, så de tager smag fra bacon, hvidløg og olivenolie. Krydr med salt og peber
  6. Tilsæt hakkede oliven og mandler, fintrevet citronskal og grofthakket basilikum. Vend det hele godt rundt
  7. Varm resten af olivenolien på en pande ved høj varme
  8. Steg gnocchi et par minutter på hver side, så de får en sprød og gylden overflade
  9. Anret bacon-broccoli på tallerkener med de stegte gnocchi og stykker af mozzarella, der stille og roligt smelter ned over retten
  10. Pynt evt. med lidt ekstra basilikum og eventuelt broccoliblade

Gnocchi

  1. Skrub kartofler og bag dem i ovnen ved 180 grader i 50-55 minutter, til de er helt møre
  2. Tag kartofler ud og halver dem. Skrab indmaden ud med en ske, og kom den i en skål
  3. Mos kartoffelindmaden og bland med mel, æggeblommer, revet parmesan og muskatnød, salt og peber
  4. Rør forsigtigt sammen til en blød kartoffelmasse, som ikke må være klistret
  5. Rul kartoffelmassen ud i aflange pølser på et meldrysset bord, og skær dem i stykker på 3-4 cm
  6. Giv hvert stykke et lille tryk med en gaffel, så de får et fint mønster
  7. Læg gnocchierne på en bakke, og sæt dem i køleskab, indtil du er klar til at stege dem. De må dog helst ikke stå for længe, for så vil de suge fugt fra køleskabet til sig.
  8. Varm olie på en pande ved høj varme og steg gnocchi et par minutter på hver side, så de får en sprød og gylden overflade

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 526 g af retten):

Energi:
3157 kJ (755 kcal)
Protein:
33 g
Kulhydrat:
76 g
Kostfibre:
10 g
Fedt:
33 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
600 kJ (143 kcal)
Protein:
6 g
Kulhydrat:
15 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
6 g
Løg
Kidneybønner
Rødbede
Gulerod
Aubergine
Gris
Blomkål
Majs
Tomat (sliced)
Squash
Rødbede
Tomat
Kartoffel
Champignon
Majs
Peberfrugt
Hvidløg
Squash
Kål