Hvad har jeg i køleskabet
Grill

Grillet sandwich med medister, spidskål og æblemustardo

Medister er lækkert. Sandwich er lækkert. Og de to ting kombineret, er bare virkelig lækkert! Denne opskrift på sandwich med medister er perfekt til en lidt overdådig weekendfrokost eller et sprødt måltid aftensmad – velbekomme!

Forberedelsestid
50 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Medister

  • 600 g medister
  • 1 løg
  • 10 peberkorn
  • 1 spsk lys frugteddike, fx æbleeddike
  • ½ tsk salt
  • 2 tsk olie
  • Peber

Saltet kål

  • ½ spidskål, ca. 400 g
  • 2 tsk salt
  • 1 tsk spidskommen
  • ½ bundt bredbladet persille

Æblemustardo

  • 4 æbler
  • 4 spsk lys frugteddike, fx æbleeddike
  • ½ dl vand
  • 2 spsk sukker, fx rørsukker
  • 10 fennikelfrø
  • 2 spsk grovkornet sennep
  • Salt
  • Peber

Tilbehør

  • 8 skiver fuldkornsbrød
  • ½ tsk olie
  • Evt. 5 kviste timian

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Kom medister i en gryde og dæk med koldt vand.
  2. Pil løg og skær i kvarte. Kom løg i gryden sammen med peberkorn, eddike og salt. Bring medister forsigtigt i kog og lad det simre ved svag varme i 5 minutter. Skum det hvide skum af undervejs.  Sluk for varmen og lad medisteren trække i 5-10 minutter i kogelagen, indtil den har sat sig helt.
  3. Snit spidskål, skyl i koldt vand og afdryp grundigt.
  4. Kom kål i en skål og drys med salt og spidskommen. Vrid og klem kålen lidt, så salt trænger ind i kålen. Lad kålen stå og salte i 15-20 minutter.
  5. Skyl æbler og skær i grove tern. Kom dem i en gryde med eddike, vand, sukker og fennikelfrø.
  6. Kog æbler under låg ved svag varme i 10-12 minutter, til det bliver en tæt kompot. Tag gryden af varmen og smag til med sennep, salt og peber. Smag til med lidt eddike og sukker, alt efter hvor sur/sød du ønsker din mustardo. Kom i en skål og afkøl let.
  7. Skyl og hak persille og vend det i kålen. Skyl og hak timian.
  8. Varm olie på en grillpande eller almindelig pande. Steg medisteren ved medium varme i ca. 5 minutter på hver side, så den får flotte grillstriber, men ikke sprækker. Krydr med salt og peber.
  9. Dryp brødskiverne med olie og lidt hakket timian og grill dem på grillpanden (eller steg dem på den almindelige pande), når du har taget medisteren af. Grill brød til det er gyldent og sprødt.
  10. Smør det grillede brød med æblemustardo og byg en sandwich af grillet medister og saltet kål med persille.

Tips

Saltet kål bliver endnu bedre, hvis det får lov til at stå et par timer.

Du kan sagtens lave en større portion mustardo som du kommer på sylteglas på køl. Du kan bruge det som spread i en sandwich eller tilbehør til stegt gris. Den kan holde sig 3-4 uger på køl.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 540 g af retten):

Energi:
2783 kJ (663 kcal)
Protein:
27 g
Kulhydrat:
63 g
Kostfibre:
14 g
Fedt:
31 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
515 kJ (123 kcal)
Protein:
5 g
Kulhydrat:
12 g
Kostfibre:
3 g
Fedt:
6 g
Chili
Kidneybønner
Tomat (sliced)
Ærter
Kartoffel
Blomkål
Rødbede
Gris
Kål
Broccoli
Kidneybønner
Chili
Kartoffel
Ærter
Rødbede
Broccoli
Kål
Majs
Blomkål