Hvad har jeg i køleskabet
Grill

Ingefærglaserede gulerødder, kinakål og vanilje- og misoskysauce med bovblad

Forberedelsestid
80 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Bovblad

  • 600 g bovblad af gris
  • 1 fed hvidløg – skrællet og knust
  • 2 dl japansk soja
  • 4 kviste timian
  • 50 g ingefær – skåret i stykker
  • 2 spsk olivenolie
  • 1 citron – halveret

Gulerødder

  • 100 g ingefær – skrællet og skåret i skiver
  • 2 dl citronsaft
  • 2 dl sukker
  • 3 dl vand
  • 5 laurbærblade
  • 10 gule sennepsfrø
  • 1 spsk salt
  • 1 fed hvidløg – skrællet og knust
  • 12 mellemstore gulerødder med top (gemmes til pynt) – nippede og skrællede

Kinakål

  • ½ kinakål – strimlet og skyllet
  • 1 ubehandlet citron – skal og saft
  • ½ dl olivenolie
  • 1 tsk sriracha
  • 1 spsk japansk soja
  • ½ tsk salt

Misosky

  • 5 dl kalvebouillon (hvis du bruger koncentrat, skal du følge anvisningen på flasken og reducere mængden af misopasta)
  • 4 spsk misopasta
  • 1 vaniljestang
  • 1 tsk kinesisk soja
  • 2 spsk brun farin
  • 2 spsk risvineddike
  • 1 spsk majsstivelse – opløst i 2 spsk koldt vand

Pynt

  • 8 kviste gulerodstop – plukket, skyllet og lagt i koldt vand
  • 4 spsk stegte løg

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

Bovblad

  1. Marinér bovbladet i soja og de øvrige ingredienser i 20-40 min.
  2. Tag det op, og lad væsken løbe fra.
  3. Stik et stegetermometer ind i midten af kødet.
  4. Grill kødet ved høj varme, indtil det bliver mørkt udenpå.
  5. Lad det hvile ved indirekte varme, indtil kernetemperaturen er 65 grader.
  6. Grill citronen på snitfladen.
  7. Tranchér kødet, dryp med olivenolie, og pres den grillede citron over kødet.

Gulerødder

  1. Kog alle ingredienserne op med undtagelse af gulerødderne.
  2. Kom gulerødderne i, og lad dem simre, indtil de er knapt møre (der må gerne være lidt bid i dem).
  3. Tag gulerødder op, og kog væsken ind til det halve.
  4. Kom gulerødder i, og varm op inden servering.

Kinakål

Bland alle ingredienserne sammen. Smag til med evt. salt.

Skysauce

  1. Kog bouillon, miso, soja, vaniljestang, farin og vineddike op.
  2. Jævn med majsstivelse.
  3. Smag til med evt. salt eller vineddike.

Servering

Servér ingredienserne direkte i gryden og skålene, eller anret dem portionsvis direkte på tallerkener. Pynt retten med gulerodstoppene, og drys stegte løg over.

Tips

Halver vaniljestangen, og skrab vaniljekornene ud. Lad derefter hele stangen koge med i skysaucen.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
3325
Energi (kcal):
794
Protein (E%):
17
Fedt (E%):
35
Kulhydrater (E%):
48
Gris
Broccoli
Gulerod
Rødbede
Peberfrugt
Champignon
Kidneybønner
Aubergine
Ærter
Squash
Gulerod
Rødbede
Løg
Broccoli
Aubergine
Ærter
Kål
Chili
Kartoffel