Hvad har jeg i køleskabet
Grill

Pitabrød med grillet aubergine og krydret pulled pork

Udfordr dine madlavningskundskaber og server krydret pulled pork med grillet aubergine til weekendens gæster.

Forberedelsestid
8 timer og 15 minutter
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Pulled pork

  • 500 g nakkefilet
  • 1 spsk røget paprikapulver
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk kværnet sort peber

Marinade

  • 1 dl ketchup
  • 1 spsk harissa
  • 1 spsk muscovadosukker
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 knivspids salt
  • 1 knivspids kanel

Aubergine

  • 2 miniauberginer
  • ½ tsk groft salt
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 spsk urter (timian, persille og mynte)

Dukkah

  • ½ dl ristede hasselnødder
  • 2 spsk hvide sesamfrø
  • ½ tsk korianderfrø
  • ½ tsk spidskommenfrø
  • 1 knivspids salt

Yoghurtdressing

  • 1½ dl tyrkisk eller græsk yoghurt, 10 %
  • 1 tsk citronskal
  • 1 knivspids spidskommen
  • ½ tsk salt

Tilbehør

  • 8 blade romainesalat
  • 4 pitabrød
  • 50 g fetaost
  • Friske koriander og mynteblade

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Bland de tørre krydderier i en skål.
  2. Dup nakkefileten tør med køkkenrulle og snit den rundt omkring med en kniv.
  3. Gnid krydderierne godt ind i kødet.
  4. Stil kødet i en kold ovn, der indstilles på 125 grader i ca. 8 timer, indtil kødet falder fra hinanden.
  5. Kog ingredienserne til marinaden sammen i 5 minutter.
  6. Pensl kødet 3-4 gange med marinaden i den sidste time af tilberedningstiden.
  7. Læg auberginerne hele på grillen, og gril dem over det hele, så de bliver sorte på ydersiden og bløde i midten.
  8. Lad dem afkøle i ca. 5 minutter, del den på midten.
  9. Tilsæt olivenolie og salt og vend i de hakkede urter.
  10. Rist sesamfrøene på en tør pande.
  11. Hak hasselnødderne groft.
  12. Stød korianderfrøene og spidskommen i en morter.
  13. Bland hasselnødder, krydderierne, de ristede sesamfrø og kværnet salt, og så har du dukkah.
  14. Vask og riv citronskallen.
  15. Bland yoghurten, spidskommen, salt og citronskal.
  16. Vask salaten og del den i hele blade.
  17. Smulder fetaosten i en skål.
  18. Skyl og tør koriander og mynteblade.
  19. Når kødet er færdigt, tager du det ud af ovnen og trækker det fra hinanden med gafler. Smag så til med den overskydende marinade fra penslingen.

Servering

Varm pitabrødene og skær dem op, kom så romainesalaten i som det første, dernæst aubergine og kødet. Tilsæt yoghurtdressing, feta, dukkah og urterne som topping.

Tips

Dressingen får lige et pift, hvis du bruger saltet citron fremfor friskrevet skal. Her får du opskriften:

Marokkanske citroner (tager mindst 4 uger, men kan holde sig meget længe i køleskab)

60 g groft salt

4 citroner, usprøjtede

Skyl og skrub citronerne, skær et kryds med en kniv, gnid salt i citronerne og læg dem i en glasbeholder i køleskabet. Lad dem stå i mindst fire uger.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
2461
Energi (kcal):
586
Protein (E%):
25
Fedt (E%):
47
Kulhydrater (E%):
28
Aubergine
Rødbede
Champignon
Ærter
Majs
Squash
Tomat
Broccoli
Gris
Kartoffel
Gulerod
Kidneybønner
Tomat (sliced)
Løg
Aubergine
Majs
Squash
Peberfrugt
Tomat