En rigtig efterårsret til de kolde aftener. Labskovs på kæber fra gris – tidligere kendt som svinekæber – med kål og kartofler. Server med rugbrød og koldt smør.
45 min. + 1,5 times kogetid
6 personer
Ingredienser
400 g grisekæber
200 g løg
400 g kartofler
400 g hvidkål
Krydderpose (sorte peberkorn, laurbærblade, rosmarin, timian, persille i et kaffefilter ombundet med snor)
50 g smør
3 tsk salt
Friskkværnet peber
Tilbehør
6 skiver godt rugbrød
25 g koldt smør
15 g revet peberrod
250 g syltede rødbeder
Pynt med finthakket persille
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning. Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Fjern den hvide hinde på grisekæberne, og skær dem i halve.
Kom kæberne i en gryde med kogende vand og kog dem i 20 min., og fjern urenheder undervejs (det brune skum i toppen).
Skær løg, kartofler og hvidkål ud i samme størrelse stykker som kæberne.
Sigt vandet fra kæberne i en skål.
Lav fire lag i en ny gryde i rækkefølgen: Løg, kartofler, kæber og kål. Hæld kogevandet fra kæberne på, til det lige dækker.
Lad det koge med krydderposen ved svag varme under låg i 1 time, til det er helt mørt.
Sigt halvdelen af vandet fra i skålen med kogevand og fjern krydderposen. Rør det hele sammen med smør, salt og peber. Brug det sidste vand til at få den rigtige konsistens (som en tyk kartoffelmos).
Server med rugbrød smurt med koldt smør, et drys revet peberrod, persille og syltede rødbeder.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
Energi (kJ):
224
Energi (kcal):
534
Protein (E%):
21
Fedt (E%):
36
Kulhydrater (E%):
43
Relaterede opskrifter
Snit og
lad simre
Jordskokker og tomatsalsa med krydret gris
Snit og
lad simre
Bulgursalat med tagine af gris
Snit og
lad simre
Kålrabimos med bitter salat og nakke af gris
Snit og
lad simre
Rodfrugtfritter med hvidløgsmayo og jamaicansk bryst af gris