Hvad har jeg i køleskabet
Koteletter med blomkålsgratin
Nemt og
enkelt

Blomkålsgratin med parmesan og minutkoteletter

Så nemt kan det være at lave et lækkert måltid. Prøv bare denne smagfulde ret af blomkålsgratin og minutkoteletter.

Forberedelsestid
40 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Minutkoteletter

  • 4 minutkoteletter, 2 cm tykke, ca. 125 g
  • 5 kviste timian
  • ¼ tsk salt
  • Peber
  • 2 tsk olie, fx olivenolie

Blomkålsgratin

  • 1 blomkål, ca. 500 g
  • ½ tsk olie, fx olivenolie
  • 30 g parmesan
  • 1 citron, usprøjtet
  • 4 æg
  • 1 dl yoghurt natural 2%
  • 1 dl letmælk
  • 2 knivspidse revet muskatnød
  • ½ tsk salt
  • Peber
  • 2 skiver daggammelt brød, 100 g i alt

Topping

  • 1 bundt bredbladet persille

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skyl og hak timian. Dup koteletter tørre med køkkenrulle. Krydr med timian, salt og peber. Lad dem stå lidt.
  3. Del blomkål i små stykker på ca. 2×2 cm. Brug det hele – også stokken. Skyl blomkålsstykkerne i koldt vand og afdryp grundigt.
  4. Smør et ildfast fad med olie og fordel blomkål i fadet.
  5. Riv parmesanost. Skyl citron og riv skallen.
  6. Pisk æg, yoghurt, mælk, halvdelen af parmesanen, revet citronskal, revet muskat, salt og peber sammen til en æggemasse.
  7. Skær brød i tern og kom op i fadet til blomkålen. Hæld æggemassen ud over og vend det hele godt rundt. Drys den sidste halvdel parmesan på toppen.
  8. Sæt fadet i ovnen og bag i 20-25 minutter. Gratinen er færdig, når æggemassen har sat sig og blomkål og brød er bagt gyldent og sprødt.
  9. Skyl og hak persille.
  10. Varm olie på en pande ved god varme. Der skal være så meget smæk på kogepladen, at det siger ”ssszzzzss”, når du smækker kødet på panden. Brun koteletterne ca. 1 minut på hver side. Skru ned til middel varme og steg dem færdige – de skal have 2½-3 minutter på hver side. Så får de en flot stegeskorpe og er stadig saftige i midten.
  11. Drys persille over blomkålsgratinen når den er bagt færdig og server med timian-koteletter.

Tips

Hvis dine koteletter er 1½ cm tykke skal du først brune dem 1 minut på hver side og så stege dem 1½-2 minutter på hver side ved middel varme.

I stedet for blomkål kan du lave gratinen med jordskokker, broccoli, spidskål eller savoykål.

Du kan også servere en grøn salat sammen med retten.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
1560
Energi (kcal):
380
Protein (E%):
48
Fedt (E%):
32
Kulhydrater (E%):
20
Peberfrugt
Hvidløg
Chili
Tomat (sliced)
Champignon
Rødbede
Gris
Tomat
Ærter
Squash
Majs
Gulerod
Squash
Champignon
Peberfrugt
Broccoli
Tomat (sliced)
Aubergine
Blomkål