Hvad har jeg i køleskabet
Grill

Risskål med broccoli og sprødt bryst af gris

Forberedelsestid
1 t 30 min. (Marinering 1 t)
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

400 g bryst fra gris, letsaltet med svær

Marinade

  • 1 dl sojasauce
  • 2 fed hvidløg, presset
  • 5 cm ingefær, revet
  • 2 spsk rørsukker
  • 1 dl salt

Risskål

  • 2 dl jasminris
  • 3 snackagurker, små agurker
  • 2 spsk ristede sesamfrø
  • 1 dl stegte løg
  • 1 bundt koriander
  • 1 dl hoisin
  • 1 broccoli
  • 1 fed hvidløg
  • Smør

Jalapenomayonnaise

  • 3 dl rapsolie
  • 1 jalapeno, hakket
  • 1/2 bundt purløg
  • 1 æg
  • Æblecidereddike
  • Salt og peber

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

Bryst af gris

  1. Tør sværen på brystet med køkkenrulle, så den er helt tør.
  2. Bland ingredienserne til marinaden sammen, sojasauce, pressede hvidløg, revet ingefær og rørsukker, og kom den i en beholder, hvor der er plads til brystet. Læg kødet ned i marinaden, så kun kødet ligger i marinaden, og sværen holdes helt tør. Sæt det i køleskabet i mindst 1 time eller natten over.
  3. Varm oven op til 175 grader. Beklæd en bradepande med bagepapir. Det vil gøre rengøringen nemmere bagefter. Hæld 2 dl vand i bradepanden, og læg en rist over.
  4. Læg kødet på risten, og prik sværen let med en gaffel. Sørg for, at kødet ligger i et jævnt niveau. For at få en sprød svær kan du bruge kartoffelstykker til at korrigere niveauet.
  5. Dæk sværen med 1 dl salt, og sæt den øverst i ovnen i 40 min.
  6. Tag kødet ud, og skru temperaturen op til 225 graden.
  7. Saltet på toppen bør nu være stivnet og have dannet en hård skorpe. Fjern skorpen, og tør eventuelle saltrester af kødet.
  8. Når ovnen har nået den ønskede temperatur, sættes kødet ind igen og steger yderligere i ca. 30 min., indtil sværen begynder at boble op og blive gylden. Lad kødet køle af, inden du skærer det ud.

Jalapenomayonnaise

  1. Slå ægget ud i en høj skål. Brug hele ægget for at få en mere luftig mayonnaise.
  2. Brug en stavblender til at piske olie, purløg og jalapeno sammen.
  3. Tilsæt olien til ægget dråbe for dråbe, og pisk, indtil mayonnaisen tykner.
  4. Smag til med salt, peber og vineddike.

Risskål

  1. Skyl risene i koldt vand for at fjerne overskydende stivelse.
  2. Kog 4 dl vand med salt op, og kom risene i, skru ned for varmen, og kog dem under låg efter anvisning på posen.
  3. Skær agurken i skiver, og del broccolien i små buketter.

Servering

Varm en stegepande med smør op, og kom revet hvidløg på. Steg broccolien i smørret i 2 min., og smag til med salt.

Kom stegte løg, sesam, agurkeskiver og koriander oven på risene, og top op med lidt hoisinsauce og mayonnaise. Servér resten af saucen ved siden af sammen med broccolien og kødet.

Tips

Hvis du vil gøre det nemmere, kan du købe en færdig mayonnaise og tilsætte jalapeno, purløg og æblecidereddike. Smag til med salt og peber.

Let saltet bryst kan bestilles hos slagteren.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
5740
Energi (kcal):
1368
Protein (E%):
6
Fedt (E%):
78
Kulhydrater (E%):
16
Blomkål
Majs
Broccoli
Kål
Ærter
Tomat
Peberfrugt
Aubergine
Chili
Løg
Peberfrugt
Gulerod
Majs
Squash
Broccoli
Chili
Tomat
Kartoffel
Hvidløg