Hvad har jeg i køleskabet
Nemt og
enkelt

Rød karry med grønt og gris

Curry in a hurry! Nem opskrift på thailandsk wok med rød karrypasta og mørbradbites. Lav det hele på en halv time og nyd den lune ret imens du drømmer dig til varmere, thailandske himmelstrøg. Og du kan lave den mild eller spicy, som du ønsker, ved at bruge mere eller mindre curry paste. Spice it up… spice it down.

Forberedelsestid
30 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Mørbradbites i rød karry

  • 1 mørbrad af gris, ca. 500 g
  • 1 dåse kokosmælk
  • 3 spsk rød karry pasta
  • Salt og peber
  • 4 fed hvidløg
  • 3 gulerødder, ca. 250 g
  • 1 blomkål, ca. 500 g
  • 250 g svampe, fx champignon eller portobello
  • Soja
  • Evt. frisk koriander

Tilbehør

  • 4 dl ris

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Kog ris som anvist på pakken.
  2. Kog kokosmælken med rød karrypasta, til det er kogt lidt ind.
  3. Fjern sølvsene og bimørbrad fra mørbraden og afpuds for sener, fedt og hinder. Skær kødet i 1 cm tynde skiver og krydr med salt og peber. Kom kødet i gryden til kokosmælken og kog i ca. 5 minutter.
  4. Pil og hak hvidløg. Skræl gulerødder og skær i tynde skiver. Skyl blomkål og del i små buketter. Rens svampe og del i kvarte.
  5. Kom grøntsagerne i gryden og kog til grøntsagerne er varme, men stadig sprøde, ca. 5 minutter.
  6. Smag til med soja og evt. mere rød karrypasta.
  7. Skyl koriander til pynt. Og så er du lige et smut i Thailand.

Tip

Du kan skifte grøntsagerne ud hvis der er nogle andre du hellere vil have – eller tøm grøntsagsskuffen.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 770 g af retten):

Energi:
2955 kJ (704 kcal)
Protein:
39 g
Kulhydrat:
77 g
Kostfibre:
8 g
Fedt:
25 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
384 kJ (91 kcal)
Protein:
5 g
Kulhydrat:
10 g
Kostfibre:
1 g
Fedt:
3.3 g
Chili
Hvidløg
Squash
Peberfrugt
Gris
Rødbede
Tomat
Majs
Ærter
Gulerod
Aubergine
Løg
Peberfrugt
Kartoffel
Tomat (sliced)
Rødbede
Squash
Kål
Hvidløg