Rodfrugtfritter med hvidløgsmayo og jamaicansk bryst af gris

1 t. 30 min.

4 pers
Ingredienser
Jamaicansk gris
- 500 g bryst af gris (uden ben)
- 2 tsk groft salt
- 1 tsk sukker
- 1 tsk løgpulver
- 1 tsk cayennepeber
- 1 tsk hvidløgspulver
- 1 tsk salt
- 1 tsk paprika
- ½ tsk stødt peber
- ½ tsk kanel
- ½ tsk muskatnød
- 1 dl Jomfruolivenolie
Rodfrugtfritter
- 600 g rodfrugter (f.eks. selleri, gulerod, pastinak/persillerod)
- ½ l smagsneutral olie
- 1 tsk flagesalt
Hvidløgsmayo
- 2 æggeblommer
- 2 fed hvidløg
- 1 tsk salt
- 1 spsk dijon sennep
- 1 tsk sukker
- ½ dl olivenolie
- ½ dl æbleeddike
- 4 dl smagsneutral olie
Salat
- 70 g spinat
- 1 hjertesalat
- 1 skalotteløg
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Bland alle krydderierne sammen og kom på kødsiden af brystet.
- Rids sværen, men skær ikke ned i kødet – og drys med groft salt imellem sværene.
- Læg brystet, så sværen er jævn ved at lægge fx en kartoffel under de lave steder i et fad eller på en rist. Sæt grisen i en kold ovn i midten. Stil ovnen på 185 grader, og steg brystet 1 time.
- Skræl rodfrugterne og skær i pommes frites-størrelse. Varm olien i en gryde til 175-185 grader. Kom halvdelen af rodfrugterne i, og steg dem, til de er gyldne (ca. 8 min). Kom dem derefter på fedtsugende papir, og drys flagesalt over dem. Gør det samme med den anden halvdel.
- Skyl spinat, salat og pil løget. Skær løg i tynde skiver, og pluk salaten i mindre stykker. Bland ingredienserne i en serveringsskål.
- Pisk æggeblommer sammen med fintsnittet hvidløg, salt, dijon sennep, sukker, olivenolie og æbleeddike. Pisk derefter smagsneutral olie i lidt ad gangen til den har den rette konsistens.
- Skær kødet i skiver, og spis dem sammen med rodfrugtfritter, salat og hvidløgsmayo.
Tip
Krydderiblandingen til kødet kan købes færdigblandet i de fleste supermarkeder.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
- Energi (kJ):
- 7356
- Energi (kcal):
- 1758
- Protein (E%):
- 6
- Fedt (E%):
- 92
- Kulhydrater (E%):
- 2