enkelt
Rugbrødssandwich med bacon
En fantastisk og nem rugbrødssandwich med bacon – mættende, lækker og sprød på samme tid. Lav den til madpakken, picnic eller en hverdagsaften. God fornøjelse.
Ingredienser
- 4 skiver bacon knap 1 cm tykke, ca. 150 g – køb evt. et helt stykke bacon og skær selv i skiver
- 1 lille rødløg
- ½ citron
- Salt
- ¼ spidskål, 50 – 100 g
- ½-1 spsk sød sennep, fx ravigotte sauce
- 2 rugbrødsboller, ca. 400 g
1-2 spsk ketchup - 1 drueagurk, ca. 50 g
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Dup baconskiverne tørre med køkkenrulle. Varm panden op ved god varme. Læg skiverne på panden og steg ca. 2 minutter på hver side. Skru ned til middel varme og vend skiverne jævnligt, til de er gyldne og sprøde. Det tager ca. 20 minutter, hvis skiverne er knap 1 cm tykke. Hvis de er tyndere, er det kortere tid, og hvis de er tykkere, tager det længere tid. Læg skiverne på køkkenrulle i cirka 1 minut.
- Mens bacon steger, kan du lave resten – husk dog at vende det jævnligt på panden.
- Pil løg og skær i tynde skiver. Vend i citronsaft og lidt salt.
- Skyl og snit kål fint og vend i sød sennep.
- Skær bollerne igennem og smør underbollen med ketchup. Byg burgeren med kål, stegt bacon, afdryppede rødløg, drueagurker skåret i skrå skiver. Kom overbollen på toppen.
Tips
Der kan bruges bacon i alle tykkelser.
Der kan bruges andre typer boller, men så mætter den ikke så meget.
Der kan bruges rugbrød i skiver – evt. ristet i stedet for rugbrødsboller.
Der kan også kommes en spejlæg evt. stegt på begge sider i sandwichen
Bacon afsmelter meget fedt på panden.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 390 g af retten):
- Energi:
- 2568 kJ (611 kcal)
- Protein:
- 23 g
- Kulhydrat:
- 86 g
- Kostfibre:
- 19 g
- Fedt:
- 15 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 658 kJ (157 kcal)
- Protein:
- 6 g
- Kulhydrat:
- 22 g
- Kostfibre:
- 5 g
- Fedt:
- 4 g