Hvad har jeg i køleskabet
Salat med mørbrad fra gris
Nemt og
enkelt

Salat med mørbrad

Hurtig og nem salat med mørbrad (svinemørbrad) og bønner. Perfekt til frokost eller som en let aftensmad. Server med groft brød.

Forberedelsestid
30 min.
Antal personer
1 pers.

Ingredienser

  • 1 lille stykke afpudset mørbrad, 125 – 150 g
  • 1 fed hvidløg
  • 100 g bønner – gerne friske
  • Salat, 50-100 g
  • Kørvel eller andre krydderurter
  • Salt og peber
  • ½ spsk olie
  • ½ spsk honning
  • 1 spsk sojasauce

Tilbehør

  • 100 g groft brød

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Pil hvidløg og hak det fint.
  2. Skær stilken af bønner og skyl dem.
  3. Skyl salat og krydderurter.
  4. Kog bønner i letsaltet vand i ca. 5 minutter, til de er netop møre, dvs. du nemt kan skære dem igennem med en kniv. Overhæld dem med koldt vand og kom dem i en si.
  5. Skær mørbraden i ½ cm tykke skiver. Dup kødet tørt med køkkenrulle. Krydr med salt og peber. Varm olie på en pande ved kraftig varme. Olien skal være så varm ”at det siger lyde”, når kødet kommes på panden. Steg kødet ca. ½ minut. Vend og steg det yderligere ½ minut, i alt 1 minut. Tilsæt honning, sojasauce og hvidløg. Varm det igennem ca. ½ minut.
  6. Vend bønner, kød og sauce i salaten med krydderurterne.

Tip

I stedet for mørbrad kan salaten laves med en kotelet eller schnitzel af gris, som steges og skæres i tynde strimler før servering og lægges over salaten.

Salaten kan også pyntes med høvlet parmesan.

Har du en rest råt kød til overs, kan du fryse den ned i en fryseegnet plastpose. Kødet kan holde sig ca. ½ år ved minus 18 grader.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
2275
Energi (kcal):
540
Protein (E%):
30
Fedt (E%):
26
Kulhydrater (E%):
44
Champignon
Majs
Gulerod
Gris
Løg
Peberfrugt
Hvidløg
Tomat
Rødbede
Chili
Aubergine
Kidneybønner
Champignon
Kartoffel
Løg
Hvidløg
Gulerod
Rødbede
Broccoli