Hvad har jeg i køleskabet
Satay med chili og blomkålscouscous
Grill

Blomkålscouscous med chilimarineret satay

Lækre og hurtige sticks af mørbrad – tidligere kendt som svinemørbrad. Server med blomkålscouscous og myntedip. Perfekt som et let aftensmåltid.

Forberedelsestid
30 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Chilimarineret satay

  • 1 mørbrad af gris, ca. 600 g
  • 2 løg, ca. 200 g
  • 1 grøn chili
  • 2 spsk soja
  • 1 tsk karry
  • 5 spsk vand
  • 1 spsk fiskesauce eller salt
  • 8 bambus- eller grillspyd

Mynte-dip

  • ½ bundt mynte
  • 1 fed hvidløg
  • 2 dl yoghurt naturel 10%
  • Salt og peber

Blomkåls-couscous

  • 1 dl peanuts
  • ½-1 blomkål, ca. 500 g
  • 1 spsk citronsaft

Tilbehør

  • 280 g groft brød

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Pil og hak løg groft. Skyl chili og skær stilken af. Blend løg med soja, grøn chili, karry og vand til en marinade. Tilsæt fiskesauce eller salt.
  2. Fjern sølvsenen på mørbraden og afpuds for sener, fedt og hinder. Skær kødet i 2 cm tykke skiver og vend i marinaden. Sæt kødet på spyd.
  3. Tænd grillen.
  4. Skyl og hak mynte. Pil og hak hvidløg. Rør yoghurt med den ene halvdel mynte og hvidløg og smag til med salt og peber.
  5. Kom peanuts i en frostpose og knus dem, anvend for eksempel en kagerulle eller flaske.
  6. Skær blomkål fri for blade og skyl den. Gem evt. bladene (se tip). Riv blomkål på den grove side af et rivejern og vend sammen med peanuts, den anden halvdel mynte og hvidløg. Smag til med salt, peber og citronsaft.
  7. Grill kødet ca. 8 minutter i alt, vend det hyppigt imens.
  8. Lun brødet på grillen.

Tips

Hvis du syntes blomkålssalaten skal være lun, kan du varme blomkålen i en gryde eller mikroovn.

Du kan skylle bladene fra blomkålen og bruge dem til anretning – de kan også spises.

Hvis du bruger bambusspyd, kan du ligge dem i vand inden du putter kød på dem, så undgår du at de brænder på grillen.

I stedet for at grille spydene kan du anvende en grillpande.

Anvender du stegetermometer, er kødet rosa og dermed mest mørt og saftigt ved en centrumtemperatur på 62 grader.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 505 g af retten):

Energi:
2483 kJ (581 kcal)
Protein:
47 g
Kulhydrat:
46 g
Kostfibre:
9 g
Fedt:
21 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
483 kJ (118 kcal)
Protein:
9 g
Kulhydrat:
9 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
4 g
Broccoli
Peberfrugt
Chili
Tomat (sliced)
Champignon
Gulerod
Ærter
Rødbede
Squash
Kidneybønner
Rødbede
Broccoli
Tomat
Chili
Gulerod
Champignon
Løg
Aubergine
Kidneybønner