frugter
Louisiana dirty rice med spareribs
Spareribs med en marinade på engelsk sauce. Server med sydstatsinspirerede ris der vendes med stegte grøntsager.
Ingredienser
Spareribs
- 1,2 kg spareribs af ribben
- Salt
Louisiana dirty rice
- 2 dl ris
- 1 løg, ca. 100 g
- 1 sød kartoffel, ca. 200 g
- 1 peberfrugt
- 1 lille dåse majs, ca. 70 g drænet vægt
- 1 tsk olie
- 1 dåse kidneybønner, ca. 240 g drænet vægt
- Sort peber
- 1-2 spsk Cajun mix eller chilimix
Marinade
- 2 fed hvidløg
- 4 spsk paprika
- 2 tsk sukker
- 4 spsk engelsk sauce
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Varm vand og salt i en stor gryde og kog ribbenene i ca. 30 minutter. Tag dem op og lad dem afdryppe.
- Kog ris som anvist på pakken.
- Tænd grill eller ovn på 220 grader.
- Pil og hak hvidløg og rør med paprika, sukker og engelsk sauce til en marinade.
- Skræl, skyl og hak alle grøntsager i små tern. Dræn majs. Varm olie i en gryde og rist grøntsager i cirka 5 minutter – til de har fået farve.
- Dræn bønner. Vend bønner, ris, peber og cajunmix sammen med grøntsager og rist i ca. 2 minutter.
- Pensl ribbenene med marinade og grill dem 5 minutter på hver side, 10 minutter i alt. Drys med groft salt og pensl med marinaden undervejs. Kødet skal være gennemstegt og mørt.
Tips
Du kan også servere coleslaw til ribsene – find opskriften her
I stedet for at anvende dåsemajs, kan du koge eller grille to majskolber og skære majskornene af.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 460 g af retten):
- Energi:
- 1549 kJ (369 kcal)
- Protein:
- 13 g
- Kulhydrat:
- 62 g
- Kostfibre:
- 12 g
- Fedt:
- 5 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 336 kJ (80 kcal)
- Protein:
- 3 g
- Kulhydrat:
- 13 g
- Kostfibre:
- 3 g
- Fedt:
- 1 g