Server noget nyt og spændende for dine gæster. Prøv denne snacktallerken af grisehaler med en lækker mos af bløde sorte bønner til.
1,5 time
4 pers.
Ingredienser
Sprøde haler
10 g salt
10 g peber
10 g enebær
10 g korianderfrø
10 g fennikelfrø
1 lille tørret chili
1 stk. stjerneanis
12 grisehaler
Bløde sorte bønner
300 g tørrede sorte bønner, eller 2 dåser
1 spsk salt
2 laurbærblade
1 løg
5 g spidskommen
5 g korianderfrø
5 g fennikelfrø
2 spsk olivenolie
1 fed hvidløg
¼ chili
100 g tomatpure
1 tsk salt
Friske krydderurter til pynt, fx persille og mynte
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning. Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Sprøde haler
Alle krydderierne ristes af på en tør pande til det dufter og blendes med saltet.
Grisehalerne ridses og gnubbes godt med krydderiblandingen og lægges i en bradepande foret med bagepapir.
Halerne stilles i en kold ovn der indstilles på 200 grader og tilberedes til de er møre og skindet er sprødt, ca. 1 time. Skru evt. op for varmen til sidst så skindet bliver helt sprødt.
Bløde sorte bønner
Udblød bønnerne aftenen før, hvis du bruger tørrede bønner.
Kog bønnerne efter anvisningen på posen eller indtil de er al dente i let saltet vand med laurbærblade.
Tag ca. halvdelen af bønnerne op af gryden med en sigte og køl bønnerne ned, så de ikke koger videre.
Resten af bønnerne koges helt ud, vandet hældes fra og bønnerne blendes til en lind pure.
Rist alle krydderierne, chili og hvidløg af på en pande i olien og blend til en pasta.
Varm de al dente bønner op i bønnepureen og smag til med krydderipasta og tomatpure.
Pynt bønnerne af med persille og mynte og server de sprøde haler til.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
Energi (kJ):
2480
Energi (kcal):
590
Protein (E%):
19
Fedt (E%):
45
Kulhydrater (E%):
36
Relaterede opskrifter
Bælg-
frugter
Stegte ris med grønt og marineret gris
Bælg-
frugter
Jordskokker og gris i karry, kokos og røde linser
Bælg-
frugter
Grønne bønner med soja, sesamfrø, tang og mørbradbøffer
Bælg-
frugter
Ribollita med bønner, saltet citron og grisekæbe
Bælg-
frugter
Perlebyg med creme fraiche, koriander og chili-con-gris