enkelt
Tortillas med stegte minutstrimler
Få et lækkert og rigt måltid med denne opskrift på tortillas med hummus, saltet spidskål og stegte minutstrimler – det vi før kendte som skinkestrimler.
Ingredienser
Stegte minutstrimler
- 400 g minutstrimler ca. ½x½x5 cm
- 1 tsk hele korianderfrø
- 1 hel stjerneanis
- 2 tsk tørret chili
- ½ tsk fint salt
- Peber
- 4 tsk olie, fx olivenolie
Hummus
- 240 g udblødte kikærter (du kan snuppe nogen fra dåse)
- 2 spsk olie, fx olivenolie
- 3 spsk græsk yoghurt 2%
- 2 spsk eddike
- 1 tsk honning
Saltet kål
- ½ spidskål, ca. 400 g
- 1 tsk salt
- ½ bundt mynte
- Evt. ½ bundt koriander
Tilbehør
- 8 tortillas
- 2 dl græsk yoghurt 2%
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Rist korianderfrø, anis og tørret chili på en tør pande. Knus dem i en lille morter eller krydderikværn.
- Kom minutstrimler i en skål, vend med krydderierne, salt og peber og lad det trække i 15 minutter.
- Kom kikærter i en gryde og hæld vand over, så det dækker. Kog kikærterne som anvist på pakken (dette hopper du bare over, hvis du bruger kikærter fra dåse).
- Kom kikærter i en foodprocessor med en smule af kogevandet eller vandet fra dåsen. Kør med olie, yoghurt, eddike og honning til en jævn hummus. Smag til med salt og peber og evt. eddike og honning.
- Skyl spidskål og snit det helt fint. Kom det i en skål, drys med salt og peber og klem kålen lidt, så salten bliver gnedet ind i kålen. Lad den trække i 10-15 minutter.
- Skyl mynte og koriander og hak det groft. Vend sammen med kålen.
- Varm halvdelen af olien på en pande ved god varme, der skal være så meget smæk på kogepladen, at det siger ”sszzzzs”-lyde, når kødet kommer på panden. Tilsæt halvdelen af kødet og lad det stege på alle sider i 1-1½ minut, ca. 4 minutter i alt. Kom kødet på en tallerken. Varm den anden halvdel olie ved kraftig varme og brun resten af kødet i 1-1½ minut.
- Varm tortillas og fordel lidt hummus, kål, yoghurt og kødstrimler på hver og rul dem sammen.
Tips
Smagen bliver mere intens, når hele krydderier ristes og mørtes.
Hvis du ikke kan finde minutstrimler, kan du bruge schnitzler, som du skærer i ½ cm tykke strimler på det korte led.
Du kan også bruge fladbrød i stedet for tortillas – dem kan du som regel finde hos grønthandleren.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 439 g af retten):
- Energi:
- 2750 kJ (657 kcal)
- Protein:
- 41 g
- Kulhydrat:
- 61 g
- Kostfibre:
- 10 g
- Fedt:
- 25 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 627 kJ (150 kcal)
- Protein:
- 9 g
- Kulhydrat:
- 14 g
- Kostfibre:
- 2 g
- Fedt:
- 6 g