Bruschetta med urtesalat, parmesan og lever af gris
Lever deler vandene, men lever kan rigtig meget mere end leverpostej. Her kommer et godt bud på, hvordan lever er et lækkert element, på et stykke ristet brød, på en helt anden måde end leverpostej.
30 min.
4 pers
Ingredienser
Bruschetta
300 g lever af gris
1 dl olivenolie
4 skiver franskbrød, gerne fuldkorn
25 g smør
2 store skalotteløg, 60 g
4 fed hvidløg
½ bdt persille
2 usprøjtede citroner
2 spsk grov sennep
1 tsk flagesalt
Friskkværnet peber
Urtesalat
2 hoveder radicchio- eller julesalat, 250 g
2 æbler, 250 g, fx Belle de Boscoop, Ingrid Marie,
½ bundt dild
½ bundt persille
½ bundt kørvel
4 kviste estragon
Lidt olivenolie
Topping
40 g revet parmesan
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning. Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Puds lever for hinder og blodårer og skær i 1 cm tykke skiver.
Varm olivenolie på en pande ved god varme. Steg lever, ca. 1 min på hver side og tag af.
Steg skiver af franskbrød i lidt olivenolie på panden, til de er sprøde, og tag dem af.
Kom smør, skiver af skalotteløg, knust hvidløg, persille, revet citronskal og saft fra 1 citron, og sennep, på panden. Steg det hele i nogle minutter, til løgene er møre.
Pluk salaten i blade, skær æblerne i tynde både, pluk krydderurterne i små buketter og vend det hele i lidt olivenolie.
Anret brødene med de stegte skiver af lever, løg og juicen fra panden, samt urtesalat, parmesan, sort peber og flagesalt.