af grønt
Asparges, tomater og grøn mayo med fyldt flæskesteg
Flæskesteg i nye klæder. Prøv en fyldt flæskesteg med tilhørende syltede og bagte tomater, stegte asparges med en frisk grøn mayo.
Ingredienser
Syltede tomater
- 400 g små tomater
- 1 dl eddike (nærringsberegnet ud fra 0,25 dl.)
- 2 dl sukker (nærringsberegnet ud fra 0,5 dl.)
- 3 dl vand
- 1 spsk sennepsfrø
- Salt
Bagte tomater
- 400 g små kvisttomater
- Sort peber fra kværn
- Tørret timian
- 1 tsk olie
Fyldt flæskesteg
- 1 kg flæskesteg af kam
- 100 g bacon
- 1 fed hvidløg
- 1 bundt basilikum
- 1 håndfuld bredbladet persille
- Salt og peber
Grøn mayo
- 1 bundt persille
- 1 bundt basilikum
- 2 dl smagsneutral olie
- 1 æggeblomme
- 1 spiseskefulde dijonsennep
- 1 spsk citronsaft
- 1 spsk olie
- ½ tsk salt
Råstegte asparges
- 16 grønne asparges
- 1 spsk olivenolie
Tilbehør
- 4 skiver levainbrød
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Syltede tomater
- Overhæld tomaterne (til syltede) med kogende vand og lad dem stå nogle minutter.
- Flå skindet af tomaterne.
- Kog eddike, sukker, vand og sennepsfrø op og hæld den varme lage over de flåede tomater. Dette kan med fordel gøres dagen før, så tomaterne kan suge ekstra smag til sig, ellers er to timer tilstrækkeligt. Opbevar dem i køleskabet, når de er afkølet.
Bagte tomater
- Skær tomaterne over på tværs og læg dem i et ovnfast fad med den overskårede overflade opad.
- Stænk dem med olivenolie og krydr med salt, peber og timian.
- Bag i 1½ time ved 100 grader.
Fyldt flæskesteg
- Skær bacon i små tern.
- Blend bacon, halvdelen af urterne og hvidløg til en grov puré og tilsæt sort peber.
- Sæt det i køleskabet i en time eller to eller alternativt i fryseren i et kort stykke tid, indtil blandingen bliver mere fast.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle og prik hul i midten med et strygestål eller en ske med rundt skaft. Stræk det så ud, så det er 2-3 cm i diameter.
- Fyld baconblandingen i hullet.
- Rids sværen ned til kødet, kom salt ned mellem sværene, sæt kødet vandret i et ovnfast fad.
- Steg ved 200° til centrumtemperaturen er 65°. NB: Det er svært at måle den korrekte temperatur pga. fyldet. Stegetid 1 ¼ – 1 ½ time.
- Skyl og tør krydderurter, pil hvidløg. Gem halvdelen af krydderurterne til pynt.
Grøn mayo
- Skyl og tør krydderurter.
- Blend persille og basilikum med stilke med 2 dl olie med en stavblender, indtil olien er helt grøn og krydderurterne godt blandet.
- Pisk æggeblommen sammen med dijonsennep og citronsaft og pisk så urteblandingen i lidt efter lidt.
- Smag til med salt og peber og opbevar i køleskabet.
Råstegte asparges
- Knæk den nederste træde ende af asparges og del dem i tre stykker.
- Varm olie på en pande ved høj varme og steg aspargesstykkerne hurtigt, så de stadig er sprøde i midten.
Servering
Anret på tallerkener en lidt tyk skive kød med asparges og tomater ved siden af. Drys rigeligt med persilleblade og server med grøn mayo og levainbrød til.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 725 g af retten):
- Energi:
- 5268 kJ (1254 kcal)
- Protein:
- 62 g
- Kulhydrat:
- 41 g
- Kostfibre:
- 8 g
- Fedt:
- 94 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 725 kJ (173 kcal)
- Protein:
- 9 g
- Kulhydrat:
- 6 g
- Kostfibre:
- 1 g
- Fedt:
- 13 g