Bagt selleri og bitter pæresalat med herregårdskoteletter
En rigtig efterårsret til de kolde måneder. Herregårdskoteletter med bagt selleri og bitter pæresalat toppet med blåskimmelost.
3 timer
4 pers.
Ingredienser
50 g blåskimmelost fx blå kornblomst
Selleri
1 knoldselleri
Koteletter
4 herregårdskoteletter
Salt og peber
2 tsk smør
1 bundt timian
4 fed hvidløg
Pæresalat
2 hjertesalat
2 julesalat
2 pærer
50 g valnødder
Dressing
2 spsk honning
2 spsk grov sennep
3 spsk æbleeddike
3 spsk olivenolie
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning. Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Læg blåskimmelost i fryseren.
Tænd ovnen på 220 grader.
Selleri
Læg selleri med skræl i et ovnfast fad og bag den i 2½ time.
Koteletter
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
Varm smør på en pande ved god varme. Det skal bruse af og blive gyldent.
Brun koteletterne et par minutter på begge sider sammen med timiankviste og pillet og hakket hvidløg.
Steg dem færdige 10 minutter i ovnen lige inden sellerien er færdig.
Pæresalat
Skyl hjertesalat og salat og riv dem i stykker med hænderne.
Skyl pæren og skær den i tynde både.
Dressing
Rør alle ingredienser til dressingen sammen og smag til med salt og peber.
Vend dressingen sammen med salat og pære.
Riv den frosne ost over salaten og pynt med ristede valnødder.
Servering
Skær skrællen af sellerien og skær den i tykke både. Anret kotelet, selleri og salat på tallerkener.
Tip
Koteletterne kan også steges færdige på panden. De skal have 5-6 minutter på hver side.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
Energi (kJ):
2590
Energi (kcal):
620
Protein (E%):
22
Fedt (E%):
58
Kulhydrater (E%):
20
Relaterede opskrifter
Masser
af grønt
Hjertesalat og rødbedesauce med nakkefilet af gris