Hvad har jeg i køleskabet
Mikkel Karstad
Masser
af grønt

Kåldolmer med appelsin, pistacie, tørrede rosenblade og gris

En spændende og frisk udgave af en klassisk mormorret.

Forberedelsestid
45 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Kåldolmer

  • 400 g hakket grisekød, 10 %
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 10 kviste frisk timian
  • 1 æg
  • 2 spsk havregryn, finvalsede
  • Salt og friskkværnet peber
  • 1 hvidkål, 16 store blade heraf + 100 g
  • ¼ dl olivenolie

Topping

  • 2 dl hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 1 usprøjtet appelsin
  • 30 g pistacienødder
  • 2 spsk tørrede, usprøjtede rosenblade (fås kun i specialbutikker)
  • 5 laurbærblade, friske eller tørrede
  • Salt og friskkværnet peber
  • ¼ dl olivenolie

Tilbehør

  • 200 g ris, gerne brune fuldkorn

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

 

Sådan gør du

  1. Kom grisekød i en skål, og rør den sej med salt i 1 min.
  2. Tilsæt finthakket løg, finthakket hvidløg, timianblade, æg, salt, peber og havregryn. Rør yderligere 1-2 min, så farsen bliver homogen og sammenhængende. Stil skålen i køleskab ca. ½ time.
  3. Bring en 4-5 liters gryde ½ fyldt med vand og 2 tsk salt.
  4. Læg hvidkålshovedet i det kogende vand i 1 minut, på den måde er det nemmere at tage bladene af i så hele stykker som muligt.
  5. Tag hvidkål op af vandet, tag bladene af, og lad dem dryppe godt af på et viskestykke.
  6. Tag fars ud af køleskab.
  7. Snit 100 g af det resterende hvidkål helt fint. Kom det op i en skål med 1 tsk salt, og knus det lidt, så det smider lidt væde. Vrid nu væden ud af kålen og kom hvidkål op i farsen og rør godt rundt. Form farsen i 16 lige store boller og pak dem ind i hver sit kålblad som en lille rulle, der er lukket godt i begge ender.
  8. Kom halvdelen af olien i et ildfast fad og læg dolmerne med lukning nedad.
  9. Kom bouillon, appelsinsaft og fintrevet skal, hakket pistacie, tørrede roser og laurbærblade ud over.
  10. Krydr med salt og friskkværnet peber, dryp med resten af olivenolien.
  11. Sæt fadet i en forvarmet ovn. Bag ved 170 grader i ca. 20 min, til kødet er gennemstegt, og dolmerne har fået en flot gylden farve.
  12. Tag dolmerne ud af ovnen og server dem med kogte ris til.

Næringsindhold

Energifordeling og – indhold pr. person

Energi (kJ):
2048
Energi (kcal):
490
Protein (E%):
23
Fedt (E%):
49
Kulhydrater (E%):
28
Kidneybønner
Hvidløg
Ærter
Tomat (sliced)
Rødbede
Løg
Gulerod
Gris
Peberfrugt
Champignon
Rødbede
Kål
Squash
Aubergine
Blomkål
Ærter
Peberfrugt
Chili
Majs