enkelt
Papardelle pasta med tomatsalat og ragout af gris
En sand efterårsklassiker! Ragout af gris med papardelle pasta og tomatsalat. Drys lidt parmesan på toppen, så bliver det ikke bedre.
Ingredienser
Ragout
- 1 stort løg, 150 g
- 4 fed hvidløg
- 2 gulerødder, 150 g
- 5 stilke bladselleri, 150 g
- 1 spsk olivenolie
- 600 g minuttern (skinke i tern)
- Salt og peber
- 1 spsk olie
- 3 dl rødvin
- 2 dåser hakkede tomater
- 1 spsk tomatpure
Krydderbuket
- 1 kvist rosmarin
- 2 kviste salvie
- 3 laurbærblade
- 500 g papardelle pasta
Tomatsalat
- 8 modne tomater
- 1 rødløg
- 10 sorte oliven, 50 g
- Et par kviste basilikum
Dressing
- ½ dl olie
- 2 spsk æbleeddike
- ½ tsk sukker
- Salt og peber
Pynt
- 30 g parmesanost
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
- Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
- Skræl gulerødder og skær dem i tern.
- Skyl bladselleri og skær den i skiver.
- Varm olie i en gryde ved god varme og steg grøntsagerne nogle minutter.
- Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
- Varm olie på en pande ved god varme og brun kødet på alle sider. Kom kødet i gryden til grøntsagerne.
- Kog panden af med rødvin og lad den koge ind til det halve. Hæld vinen i gryden.
- Tilsæt hakkede tomater og tomatpure.
- Tilsæt krydderbuketten og læg låg på. Lad saucen simre i 20-30 minutter.
- Smag til med salt og peber.
Tomatsalat og dressing
- Skær tomater i både. Pil løg og skær dem i tynde skiver.
- Skyl basilikum og pil bladene af.
- Pisk dressingen sammen.
- Læg tomater, løg, oliven i lag i en skål. Hæld dressingen over. Pynt med basilikumblade.
Pasta
- Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Servering
Anret ragout og pasta på tallerkener og riv lidt ost hen over. Server tomatsalaten på en lille tallerken ved siden af.
Næringsindhold
Næringsindhold pr. person
(ca. 755 g af retten):
- Energi:
- 2966 kJ (706 kcal)
- Protein:
- 37 g
- Kulhydrat:
- 85 g
- Kostfibre:
- 10 g
- Fedt:
- 21 g
Næringsindhold pr. 100 g:
- Energi:
- 392 kJ (105 kcal)
- Protein:
- 5 g
- Kulhydrat:
- 11 g
- Kostfibre:
- 1 g
- Fedt:
- 3 g