En sand efterårsklassiker! Ragout af gris med papardelle pasta og tomatsalat. Drys lidt parmesan på toppen, så bliver det ikke bedre.
45 min.
6 pers.
Ingredienser
Ragout
1 stort løg, 150 g
4 fed hvidløg
2 gulerødder, 150 g
5 stilke bladselleri, 150 g
1 spsk olivenolie
600 g minuttern (skinke i tern)
Salt og peber
1 spsk olie
3 dl rødvin
2 dåser hakkede tomater
1 spsk tomatpure
Krydderbuket
1 kvist rosmarin
2 kviste salvie
3 laurbærblade
500 g papardelle pasta
Tomatsalat
8 modne tomater
1 rødløg
10 sorte oliven, 50 g
Et par kviste basilikum
Dressing
½ dl olie
2 spsk æbleeddike
½ tsk sukker
Salt og peber
Pynt
30 g parmesanost
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning. Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Pil løg og hvidløg og hak dem fint.
Skræl gulerødder og skær dem i tern.
Skyl bladselleri og skær den i skiver.
Varm olie i en gryde ved god varme og steg grøntsagerne nogle minutter.
Dup kødet tørt med køkkenrulle og krydr med salt og peber.
Varm olie på en pande ved god varme og brun kødet på alle sider. Kom kødet i gryden til grøntsagerne.
Kog panden af med rødvin og lad den koge ind til det halve. Hæld vinen i gryden.
Tilsæt hakkede tomater og tomatpure.
Tilsæt krydderbuketten og læg låg på. Lad saucen simre i 20-30 minutter.
Smag til med salt og peber.
Tomatsalat og dressing
Skær tomater i både. Pil løg og skær dem i tynde skiver.
Skyl basilikum og pil bladene af.
Pisk dressingen sammen.
Læg tomater, løg, oliven i lag i en skål. Hæld dressingen over. Pynt med basilikumblade.
Pasta
Kog pastaen efter anvisning på pakken.
Servering
Anret ragout og pasta på tallerkener og riv lidt ost hen over. Server tomatsalaten på en lille tallerken ved siden af.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
Energi (kJ):
2745
Energi (kcal):
655
Protein (E%):
23
Fedt (E%):
28
Kulhydrater (E%):
49
Relaterede opskrifter
Nemt og
enkelt
Hjemmelavet kartoffelsalat med grillede pølser
Nemt og
enkelt
Tostadas med barbecue-marinerede nakkekoteletter
Nemt og
enkelt
Flæskestegssandwich med sprøde svær
Nemt og
enkelt
Dims – Flæskestegssandwich i hotdogbrød
Nemt og
enkelt
Hjertesalat og rødbedesauce med nakkefilet af gris