Masser
af grønt
af grønt
Salat med rabarbersalsa, kogt porre og varmrøget bryst af gris
En sprød nyfortolkning af den mexicanske taco. En lækker ret med salsa af rabarber, porre og varmrøget bryst af gris
45 min.
4 pers.
Ingredienser
Bryst af gris
- 400 g varmrøget bryst af gris – fjern sværen, og skær kødet i 4 stykker
- 2 l fritureolie
- 4 spsk honning
- 2 ubehandlede lime – skal og saft
Salsa
- 1 stængel rabarber, 100 g – skyllet, skrællet og skåret i fine tern
- 3 store bananskalotteløg, 100 g – skrællede og finthakkede
- 3 blommetomater, 200 g – skyllede og skåret i små tern
- 1 fed hvidløg – skrællet og finthakket
- 1 rød chili – skyllet, befriet for kerner og finthakket
- 1 lime – saft og skal
- ½ dl honning
- ½ dl olivenolie
- 4 kviste grøn mynte – ribbede og hakkede
- Salt
Porrer
- 2 porrer, 500 g – skyllede, rensede og skåret i tynde skiver
- ½ dl olivenolie
- ½ tsk salt
- Friskkværnet sort peber
Salatblade
- 2 mini romaine salat
Pynt
- 2 spsk. stegte løg
- 4 kviste grøn mynte – ribbede
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Bryst af gris
- Varm olien op til 180 grader i en friturekoger eller en gryde.
- Pisk honning og lime sammen i en skål, der også kan rumme kødet. Stil til side.
- Frituresteg kødet, indtil det er gyldent.
- Tag kødet op, og læg det på fedtsugende papir, skær det i mindre stykker, og kom det i skålen med lime-honningblandingen inden servering.
Salsa
- Bland alle ingredienserne til salsaen. Smag til med salt.
Porrer
- Svits porreskiverne på panden i olivenolie ved middel varme.
- Steg, indtil væsken er væk, og porrerne bliver bløde uden at tage farve. Smag til med salt og peber.
Salat
- Pluk bladene forsigtigt fra roden, og læg dem i koldt vand. Skyl dem grundigt, og tør dem i et rent viskestykke.
Servering
Servér salatblade med salsa, stykker af grisebryst, svitsede porrer og pynt af med ristede løg og grøn mynte.
Tip
Varmrøget bryst kan du bestille hos slagteren.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
- Energi (kJ):
- 2663
- Energi (kcal):
- 633
- Protein (E%):
- 11
- Fedt (E%):
- 56
- Kulhydrater (E%):
- 33