af grønt
Smørbagt spidskål med syrlige æbler og hasselnødder og smørstegt filet af gris (sous vide)
Sous vide er en fransk teknik, hvor du kan lave skøn mad ved hjælp af vakuumpakkede poser. Er du ny til teknikken eller ej, så er denne servering et godt sted at starte. Lækkert smørstegt spidskål med æbler og filet af gris
Ingredienser
Filet af gris
- 500 g filet med fedtkant, 7 cm høj
- 2 tsk salt
- ½ tsk sort peber
- 2 fed hvidløg – skrællede og knuste
- 2 kviste rosmarin
- 1 ubehandlet citron – skallen
- 4 kviste timian
- 1 dl olivenolie
- 25 g smør
- 1 tsk flagesalt
Kål
- 1 mellemstort spidskål, 1 kg – delt i kvarte
- 2 tsk salt
- 1/4 tsk sort peber
- 80 g smør
Hasselnødder
- 3 dl vand
- 2 spsk salt
- 50 g hasselnødder
Æblesalat
- 2 syrlige æbler, f.eks. Gråsten – skyllede, kernehus fjernet og skåret i små stykker
- 1 bananskalotteløg – skrællet og finthakket
- 1 spsk sød, stærk sennep
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk citronsaft
- 1 tsk salt
- 1/4 tsk sort peber
Sauce
- ½ dl æblemost
- 1 dl grisekøds- eller hønsekødsbouillon
- 1 dl piskefløde
- ½ dl æblecider
- 1 tsk salt
- Sort peber
- 1 spsk majsstivelse – opløst i 2 spsk koldt vand
- 40 g smør
Pynt
- ½ peberrod – skrællet – rives over ved anretningen
- 1 bakke karse – klippet
- 4 kviste bredbladet persille – afstilket og fint snittet
Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg
Sådan gør du
Filet af gris
- Krydr fileten med salt og peber. Læg den i en vakuumpose sammen med 2 spsk olivenolie, rosmarin, timian, hvidløg og citronskal, vacuumer og forsegl posen.
- Tilbered fileten via sous vide eller i ovnen ved 57 grader i 2½ time. Tag kødet ud af posen, og gem olie og krydderurter.
- Varm en pande op til høj varme med resten af olivenolien. Brun fileten på en varm pande i olie, 1 min på 4 sider. Kom derefter smør og krydderurter på panden.
- Øs fedtstoffet over kødet undervejs, tag det af panden, og skær i tynde skiver.
- Kom flagesalt på inden servering.
Kål
- Læg de kvarte kål-stykker i et ovnfast fad. Krydr med salt og peber.
- Skær eller riv smørret fint, og kom det over kålen. Placer fadet i midten af ovnen.Bages i ovnen ved 130 grader i 1 time.
Hasselnødder
- Kog vand og salt op, hæld det over nødderne, og lad det trække i 20 min.
- Hæld vandet fra, og rist nødderne tørre i ovnen ved 130 grader i ca. 20-30 min.
- Knus eller hak nødderne let inden servering.
Æblesalat
- Bland de udskårne æbler og løg sammen.
- Bland sennep, olivenolie, citronsaft, salt og peber sammen til en dressing og bland med æbler og løg.
Sauce
- Kog æblemost, bouillon og piskefløde op. Jævn med majsstivelse.
- Tilsæt cider, og smag til med salt og peber.
- Pisk smørret i med en stavblender lige inden servering.
Servering
Servér tynde skiver af filet med bagt spidskål, æblesalat og sauce. Riv peberrod over, drys klippet karse og persille på.
Tips
Når du rister nødder, kan du åbne ovndøren ind imellem, så dampen kan slippe ud. Du kan også bruge færdigristede hasselnødder.
Næringsindhold
Energifordeling og – indhold pr. person
- Energi (kJ):
- 4260
- Energi (kcal):
- 1018
- Protein (E%):
- 13
- Fedt (E%):
- 78
- Kulhydrater (E%):
- 9