Hvad har jeg i køleskabet
Grill

Louisiana dirty rice med spareribs

Spareribs med en marinade på engelsk sauce. Server med sydstatsinspirerede ris der vendes med stegte grøntsager.

Forberedelsestid
45 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Spareribs

  • 1,2 kg spareribs af ribben
  • Salt

Louisiana dirty rice

  • 2 dl ris
  • 1 løg, ca. 100 g
  • 1 sød kartoffel, ca. 200 g
  • 1 peberfrugt
  • 1 lille dåse majs, ca. 70 g drænet vægt
  • 1 tsk olie
  • 1 dåse kidneybønner, ca. 240 g drænet vægt
  • Sort peber
  • 1-2 spsk Cajun mix eller chilimix

Marinade

  • 2 fed hvidløg
  • 4 spsk paprika
  • 2 tsk sukker
  • 4 spsk engelsk sauce

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

Sådan gør du

  1. Varm vand og salt i en stor gryde og kog ribbenene i ca. 30 minutter. Tag dem op og lad dem afdryppe.
  2. Kog ris som anvist på pakken.
  3. Tænd grill eller ovn på 220 grader.
  4. Pil og hak hvidløg og rør med paprika, sukker og engelsk sauce til en marinade.
  5. Skræl, skyl og hak alle grøntsager i små tern. Dræn majs. Varm olie i en gryde og rist grøntsager i cirka 5 minutter – til de har fået farve.
  6. Dræn bønner. Vend bønner, ris, peber og cajunmix sammen med grøntsager og rist i ca. 2 minutter.
  7. Pensl ribbenene med marinade og grill dem 5 minutter på hver side, 10 minutter i alt. Drys med groft salt og pensl med marinaden undervejs. Kødet skal være gennemstegt og mørt.

Tips

Du kan også servere coleslaw til ribsene – find opskriften her

I stedet for at anvende dåsemajs, kan du koge eller grille to majskolber og skære majskornene af.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 460 g af retten):

Energi:
1549 kJ (369 kcal)
Protein:
13 g
Kulhydrat:
62 g
Kostfibre:
12 g
Fedt:
5 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
336 kJ (80 kcal)
Protein:
3 g
Kulhydrat:
13 g
Kostfibre:
3 g
Fedt:
1 g
Aubergine
Peberfrugt
Majs
Gris
Blomkål
Rødbede
Løg
Broccoli
Kidneybønner
Gulerod
Majs
Tomat
Ærter
Kål
Løg
Kidneybønner
Chili
Hvidløg
Champignon