Hvad har jeg i køleskabet
Casper Sobczyk
Masser
af grønt

Forårsruller med grønt og gris

Forberedelsestid
60 min.
Antal personer
4 pers.

Ingredienser

Ærte creme

  • 150 g ærter, friske eller frost
  • 1 spsk citronsaft
  • ½ fed hvidløg
  • ½ tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • 2 spsk creme fraiche, 18%

Friske sprøde grønsager, fx

  • 8 asparges, hvide eller grønne
  • 1 fennikel
  • 8 gulerødder, nye eller snack
  • 200 g slikærter

Forårsruller

  • 400 g champignon
  • 2 løg, 150 g
  • ½ spidskål, 375 g
  • 1 dl olie
  • 400 g hakket gris
  • 3 spsk sweet chilisauce + 1 dl til servering
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk salt
  • Friskkværnet peber
  • 1 spsk hvedemel
  • 3 spsk vand
  • 1 pk forårsrulledej
  • 1 dl sojasauc

Vidste du at…
Grisekød er blandt de kødtyper, der har det laveste klimaaftryk.
Det er et bedre kødvalg for klimaet. Få viden om grisekød og mere bæredygtig madlavning.
Kilde: Rådet for sund mad, Vejledning om brug af generiske klimaanprisninger og kostråd til at fremme sundere valg

 

Sådan gør du

  1. Tø ærterne op, hvis de er frosne
  2. Kom alle ingredienser til ærtecremen i en blender eller stavblender
  3. Smag til med salt og citronsaft
  4. Vask og rens grøntsagerne
  5. Snit fennikel meget tyndt, evt. på et mandolinjern
  6. Anret grøntsagerne på et serveringsfad som gnavegrønt. Gør evt. plads til en skål med ærtecreme på fadet
  7. Rens champignon og hak dem
  8. Pil løgene og hak dem fint
  9. Rens kålen og snit det i meget tynde strimler
  10. Varm olie på en stor pande eller wok ved høj varme
  11. Steg champignon, løg, så kød og til sidst kål
  12. Bland og smag til med sweet chili, presset hvidløg og salt og peber. Tag af varmen
  13. Bland hvedemel og vand til en tynd glasur og tag en pensel frem
  14. Læg en plade forårsrulledej på et skærebræt. Læg en stor spiseskefuld fyld, ca. 5 cm fra et af hjørnerne. Fold dejen over fyldet og rul en gang rundt og fold siderne ind over fyldet
  15. Pensl spidsen med lidt mel-glasur på det sidste hjørne, og rul dejen rundt så rullen er godt lukket
  16. Varm olie på en pande ved middel varme og steg rullerne til de er gyldne. Det skal syde, når forårsrullerne kommer ned i olien. Vend rullerne jævnligt.

Server forårsruller med sojasauce og sweet chilisauce og tilbehør af gnavegrønt og ærtedip.

 

TIP

Vil du have mere power på smagen kan du bruge en blanding af 1 spsk stærk chilisauce, hakket koriander, 2 fed friskpresset hvidløg og 1 dl sojasauce som dyppelse til forårsrullerne.

Næringsindhold

Næringsindhold pr. person
(ca. 781 g af retten):

Energi:
3473 kJ (830 kcal)
Protein:
34 g
Kulhydrat:
91 g
Kostfibre:
13 g
Fedt:
33 g

Næringsindhold pr. 100 g:

Energi:
444 kJ (106 kcal)
Protein:
4 g
Kulhydrat:
12 g
Kostfibre:
2 g
Fedt:
4 g
Kartoffel
Tomat (sliced)
Blomkål
Squash
Peberfrugt
Chili
Ærter
Majs
Broccoli
Tomat
Løg
Hvidløg
Peberfrugt
Kål
Gulerod
Rødbede
Ærter
Kartoffel
Blomkål